Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

15. marts 2024 09:03

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 11. marts til den 15. marts 2024

Drabssag i Hjallerup, efterlyst mand anholdt, flere tilfælde af narko- og spritkørsel, indbrud og flere tyve taget på fersk gerning. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

13-årig pige dræbt i Hjallerup

Mandag aften blev en 13-årig pige fundet dræbt nær varmeværket på Gravensgade I Hjallerup. To mistænkte blev anholdt i sagen, men kun en 17-årig ung mand er fortsat anholdt.

 

Den 17-årige blev den 12. marts 2024 varetægtsfængslet i foreløbig fire uger frem til den 9. april 2024. Det skete ved et grundlovsforhør, som blev afviklet ved Retten i Hjørring. Fængslingen blev kæret til Landsretten.

 

Politiet beder alle med oplysninger i sagen henvende sig på telefon 114.

 

Læs mere her, her, her og her.

 

 

En person mere anholdt i alvorlig voldssag – en mand eftersøges fortsat

Yderligere én af de oprindeligt tre mænd, der den 19. februar 2024 blev efterlyst i offentligheden – fordi de sættes i forbindelse med voldeligt overfald i Aalborg – er blevet anholdt af politifolk i Sydøstjyllands Politi.

 

Klik her og læs mere.

 

 

Designervarer stjålet

Mandag morgen kom en borger hjem til et trist syn. I mens hun havde været væk, havde ubudne gæster nemlig været på besøg.

 

Tyvene havde knust ruden i en terrassedør, hvorefter den kunne åbnes indefra. Derefter havde de gennemrodet huset på Visborgvej i Hadsund. De stjal smykker, designertasker, ure, designerstøvler og to bærbare computere, inden de forlod stedet gennem terrassedøren.

 

Har du set noget? Kontakt politiet 114.

  

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

  

 

Narkokørsel på amfetamin uden kørekort

Politiet anholdte og sigtede en mand for at køre narkokørsel mandag ved middagstid.

 

Han blev standset på Søgade i Aars, idet han kørte med afmeldte nummerplader. Det viste sig, at han ikke havde kørekort. Derudover blev han testet positiv for at være påvirket af amfetamin.

 

Han blev kørt til Aalborg Universitetshospital for at få taget en blodprøve.

 

Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille:

  • Du får frakendt dit kørekort ubetinget i 3 år.
  • Du får en bøde.
  • Du skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer samlet set 12 timer og koster 3.200 kr.
  • Du skal bestå en ny teori- og køreprøve.

Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.

 

 

Hærværk og blodspor

Tirsdag ved middagstid ringede en borger til politiet. Hun havde opdaget – da hun skulle bruge sin bil – at bilen havde været udsat for hærværk.

 

En ukendt gerningsmand havde knust bagruden på bilen. Der var blod flere steder på bilen, som blev sikret af politiet.

 

Episoden fandt sted på en parkeringsplads på Østergade i Brovst.

 

 

Narkobilist kørte ind i vejskilt

Tirsdag aften kørte en bilist ind i et vejskilt ved et helleanlæg på Løgstørvej ved Havbro. Det så en borger og ringede til vagtcentralen.

 

Politiet rykkede hurtigt ud til stedet. Det viste sig, at bilisten var påvirket af narkotika. Han blev visiteret af politiet, og på ham fandt de en lille plastikæske indeholdende hvidt krystalliseret pulver. Der var tale om 7,29 gram Ketamin.

 

Bilisten blev anholdt og sigtet for narkokørsel og besiddelse af euforiserende stoffer.

 

 

Tyv tilbageholdt af borger

To tyve blev opdaget i at bryde ind onsdag morgen. De to personer befandt sig et solcenter, hvor de forsøgte at bryde en pengeautomat op med en vinkelsliber.

 

Da de blev opdaget, forsøgte de at flygte ud af et toiletvindue. Det lykkedes et vidne at tilbageholde den ene tyv, indtil politiet ankom.

 

Tyven blev anholdt og sigtet for at begå tyveri.

 

 

Spritkørsel

På trods af at en mand var påvirket af alkohol, valgte han alligevel at køre torsdag eftermiddag.

 

Han kom kørende ad Hadsund Landevej ved Gistrup, da politiet standsede ham. Politiet testede, om manden var påvirket af alkohol, og testen gav udslag – han var påvirket over den tilladte grænse.

 

Bilisten blev anholdt for at få taget en blodprøve og sigtet for at køre spirituskørsel.

 

I Danmark er promillegrænsen 0,5. Promillegrænsen gælder for:

  • Lille knallert
  • Stor knallert
  • Speed pedelec
  • Motorcykel
  • Bil
  • Lastbil
  • Bus
  • Elektrisk løbehjul
  • Elektrisk skateboard
  • Uniwheel og lign.
  • Motorredskab

Du kan godt blive straffet for spirituskørsel, selv om din promille er under 0,5. Det sker, hvis du er så påvirket, at du ikke er i stand til at køre sikkert.

 

 

Indbrudstyve anholdt efter tip fra borger

Natten til fredag modtog vagtcentralen et opkald fra en borger, der oplyste, at to personer var ved at bryde ind i en optikerforretning i Strømgade i Hjørring. De havde knust en rude ind til forretningen.

 

Flere patruljer rykkede ud til stedet, og det lykkedes politiet at finde frem til de to indbrudstyve. De befandt sig i en lejlighed sammen med alle tyvekosterne fra butikken. De havde stjålet 45 par briller og solbriller.

 

Politiet sikrede videoovervågning og værktøj fra lejligheden, der vil blive brugt i den kommende efterforskning.

 

De to personer blev anholdt og sigtet for at begå indbrud.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

X @NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

10. maj 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 8. maj til den 10. maj 2024

Indbrud i Skagen, flere ældre kvinder udsat for kontaktbedragerier samt sprit- og narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

8. maj 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 6. maj til den 8. maj 2024

Kontaktbedrageri mod ældre kvinde, gentagende narkokørsel fra samme bilist, flere indbrud og spritkørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

8. maj 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 3. maj til den 6. maj 2024

Fuld mand anholdt, unge kvinder i besiddelse af narkotika, spiritus- og narkokørsel, indbrud på beværtning og blotter i Jomfru Ane Gade. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.