Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 15. marts til den 18. marts 2024
Værktøj stjålet, indbrud i sommerhus, flere tilfælde af spirituskørsel, 15-årig taget med en kniv og narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Værktøj stjålet
Fredag morgen modtog politiet en anmeldelse fra en medarbejder, der havde opdaget, at der havde været indbrud på et værksted.
Tyvene kom ind ved at bryde et vindue op indtil et frokostrum. Da tyvene kravlede ind i gennem vinduet, efterlod de såleaftryk på karmen. Disse spor sikrede politiet i sin efterforskning. Derudover foretog politiet DNA-aftørring på vinduet.
Indbrudstyvene stjal blandt andet en rundsav, en fiskemaskine, en excentersliber, to betonslibere, en overfræser og et nivelleringsapparat. Flere af maskinerne er markeret med grøn farve.
Indbruddet fandt sted natten til fredag på Søhalevej i Hvilsom ved Hobro.
Har du set noget? Kontakt politiet på 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:
Spiritusbilist anholdt
Politiet sigtede og anholdte en mand fredag eftermiddag for at køre spirituskørsel. Manden kom kørende ad Tylstrupvej i Tylstrup, da politiet standsede ham.
Bilisten virkede påvirket, hvorfor politiet testede, om han var påvirket af alkohol over den tilladte grænse. Det var han, hvorfor anholdelsen fandt sted, så han kunne få taget en blodprøve på Aalborg Universitetshospital.
Indbrud i sommerhus
Knive, DNA-aftørringer og flere såleaftryk. Det var blandt de spor, der blev fundet af politiet efter et indbrud i et sommerhus.
Indbruddet fandt sted på Kettrup Bjerge Vej i Løkken, hvor tyvene brød ind gennem et vindue. De skar to lamper ned og gennemrodede flere rum.
De stjal i alt tre designerlamper, inden de forlod sommerhuset igen gennem vinduet.
Indbruddet fandt natten til lørdag.
Gode råd til sikring af dit sommerhus
- Fjern dine værdier.
- Spær indkørslen med en bom eller kæde, så tyvene ikke kan køre helt op til huset og fjerne store ting.
- Forstærk dørkarmen på yderdøren og sæt et sikkerhedsslutblik på.
- Sæt dobbeltlåse på døren, så den bliver ekstra svær at bryde op.
- Træk gardinerne fra og lad skabene stå åbne. Lad tyven se, at der ikke er noget at komme efter.
- Luk og lås døre og vinduer – også selvom du blot er væk i kort tid.
- Brug udendørsbelysning med føler så lyset tænder, når nogen nærmer sig.
- Fjern alle ekstranøgler, du har gemt ved huset.
- Sørg for at mærke og tage billeder af alle dine værdigenstande – også køleskab og brændeovn. Undersøg om din forsikring dækker indbrud i sommerhus, og om betingelserne for erstatning er opfyldt.
15-årig i besiddelse af kniv
Natten til søndag kontaktede en natklub i Jomfru Ane Gade politiet, idet de havde taget en 15-årig ung mand med en dolk.
Den unge mand var både påvirket af alkohol og narkotika. Han blev anholdt og sigtet for at overtræde knivloven, hvorefter han blev kørt til detentionen på Aalborg Politigård. Hans forældre blev derudover kontaktet.
Narkobilist i besiddelse af euforiserende stoffer
0,54 gram kokain, 4,62 gram hash og 150 steroid piller af mærket Alphabol. Det fandt politiet i en bil, der blev ransaget søndag eftermiddag.
Forinden havde politiet standset bilen, og det havde vist sig, at bilisten var påvirket af narkotika.
Han blev anholdt og sigtet for at køre narkokørsel og for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.
Episoden fandt sted ved afkørslen Hjørring S i sydgående retning på Hirtshalsmotorvejen.
Spritbilist anholdt
Søndag fandt endnu en episode af spirituskørsel sted. Denne gang på Forbindelsesvejen i Nørresundby.
En borger ringede til vagtcentralen, idet han havde set en mand gå slingrende hen til sin bil, hvorefter han var kørt fra stedet. Bilisten kørte derfra meget slingrende.
Politiet rykkede ud til stedet for at standse bilisten. En alkometertest viste, at han var påvirket af alkohol over den tilladte grænse.
Han blev anholdt og sigtet for at køre spirituskørsel.
Følg Nordjyllands Politi på:
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555