Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

27. december 2024 14:20

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten 23. – 26. december

Drabssag, savnet mand fundet død og (jule)indbrud, bedragerforsøg, m.m. Læs uddrag fra hændelser 23. – 26. december 2024.



 

En mand afgået ved døden – tre mistænkte anholdt

En mand i 30’erne er afgået ved døden efter et slagsmål i Aalborg. Der er allerede sket anholdelser i sagen, men politiet er fortsat massivt til stede på og omkring gerningsstedet. Oplysninger til politiet skal ske på 114. Læs mere her.

Mand knivdræbt – grundlovsforhør fredag – efterforskning fortsætter

Politiets omfattende efterforskningsarbejde fortsætter hen over natten og i de kommende dage. Der ventes fremstilling i grundlovsforhør fredag den 27. december 2024. Vidner opfordres fortsat til at henvende sig på 114. Læs mere her.

Savnet mand fundet død

Den ældre mand, som Nordjyllands Politi har ledt intenst efter, er desværre i dag, den 23. december 2024, fundet afgået ved døden. De pårørende er blevet underrettet herom. Læs mere her.


Indbrud i fritidshuse
Mellem 20. og 23. december er der blevet stjålet diverse effekter, bl.a. møbler, fra et fritidshus beliggende i Skiveren nær Ålbæk. Patruljen konstaterede færden formentlig i hele huset, og man sikrede spor på stedet.

 

Fra et fritidshus i Gistrup er der stjålet diverse møbler i tidsrummet 24. og 25. december. Man er kommet ind via et vindue, som er blevet brudt op, og formentlig forsvundet ud via terrassedør.

 

Forsøg på bedrageri
En ældre kvinde bosiddende i Nørresundby lod sig ikke narre, da en ukendt gerningsmand ringede til hende onsdag aften, den 25. december. Gerningsmanden forsøgte over telefon at bedrage kvinde ved at udgive sig for at være fra politiet og forlede hende til at lægge penge og smykker uden foran sin dør. Det afviste kvinden og ’smækkede røret på’.

 

Indbrud i landejendom
Den 23. december var der indbrud i en landejendom beliggende i Borup nær Nibe. Fra stedet blev der stjålet adskillige julegaver. Politiets patrulje konstaterede færden i det meste af huset, ligesom man sikrede spor på stedet.

 

Indbrud i villaer

Fra en villa beliggende i Hvilsom nær Hobro er der stjålet elektronik og kontanter.

Indbruddet skete mellem 23. og 24. december, og politiet sikrede spor på stedet.

Tirsdag 24. december var der indbrud i en villa i Stinesminde nær Hobro. Man har stjålet diverse smykker, og man var kommet ind via et opbrudt kældervindue. Patruljen sikrede spor på stedet.

Fra Renal Baches Vej i Aalborg er der 24. december stjålet smykker samt muligvis andre effekter.

Man var kommet ind via et vindue, og der var umiddelbart færden i to rum.

 

I en villa i Agertoften i Aalborg Sv var der 24. december indbrud. Blandt andet blev diverse smykker stjålet fra stedet.

Der var færden i alle husets rum, og patruljen sikrede spor.

 

Mellem 25. og 26. december var indbrud i en villa i Jerslev ved Brønderslev. Fra stedet blev der stjålet enkelte effekter.

Indbruddet skete, mens anmelder var hjemme og lå og sov.

 

Man var kommet ind via en bagdør, hvorfra man også var kommet ud.

 

26. december var der indbrud i en villa beliggende i Nørager. Fra stedet stjålet kort og mindre kontantbeløb. Der sås færden i kontor og køkken.

 

Mellem 23. og 26. december var der indbrud i en villa beliggende i Mariager. Fra stedet stjålet diverse inventar i form af møbler. Man var kommet ind via terrassedør. Spor sikret på stedet.

 

Musik til ulempe

24. december var der fra en adresse i Brønderslev høj musik hele dagen. En patruljen blev sendt til adressen, og man fik kontakt til personen, som ville slukke for musikken. Intet yderligere for politiet.

 

Indbrud i værksted
Fra et værksted beliggende i Støvring er der mellem 25. og 26. december blevet stjålet diverse værktøj. Der var ikke endeligt overblik over tyvekoster, da patruljen foretog gerningsstedsundersøgelsen. Man var kommet ind via port, der var blevet brudt op med et koben. Spor sikret på stedet.

 

Mere om juleindbrud

Vi opgør antallet af såkaldte juleindbrud i politikredsen. Opgørelsen sker i perioden 14. december og 6. januar. Siden den 14. december indtil den 26. december er der begået 32 indbrud i politikredsen. Sidste år lå tallet på dét tidspunkt på 58, og sluttede på i alt 79. Det ser altså fornuftigt ud indtil videre, om end det altid er træls for den enkelte borger at bllive udsat forindbrud. Derfor bringer vi her igen vores jule-råd til at sikre dig mod indbrud. De er måske lidt på bagkant, men rådene holder sådan set vand hele året:

  • Hils på andre i nabolaget. Ønsk dem en glædelig (bag)jul og et godt nytår – også dem du ikke kender. Det bedste værn mod indbrud er nemlig mennesker. Tyven vil hverken ses eller genkendes, så et ganske simpelt "hej" kan være nok.
  • Overvej at montere lamper med bevægelses-sensor uden for dit hus, så lyset tænder, når en tyv nærmer sig.
  • Få gerne huset til at se beboet ud, når du ikke er hjemme.
  • Lad lyset og radioen tænde og slukke ved hjælp af et tænd-og-sluk-ur.
  • Du skal dog ikke lade lyset være tændt konstant – det afslører, at du ikke er hjemme. Når tyven tror, der er nogen hjemme, falder risikoen for indbrud.
  • Lås døre og vinduer forsvarligt og sørg for, at værdifulde ting ikke kan ses ude fra.
  • Hjælp naboen. Hold et vågent øje med naboens hus. Parkér eventuelt din bil i naboens indkørsel, hvis naboen ikke er hjemme.
  • Du kan også smide affald i naboens skraldespand, tømme postkassen og rydde sne, hvis naboen er draget udenbys.
  • Lås dit skur og ryd op i haven, så der ikke ligger redskaber fremme. Nogle indbrudstyve medbringer ikke værktøj, men de bruger i stedet for det, som de finder på gerningsstedet.
  • Overvej en lynrunde med hækkesaksen, så hækken er trimmet godt ned; så kan tyven nemlig ikke ’arbejde’ i skjul i din have.

Rådene mod indbrud er, som nævnt, yderst gangbare året rundt. 

Find selv flere tips på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside: www.dkr.dk/indbrud

 

 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

23. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 23. april 2025

Påskelam stjålet, flere tilfælde af narkokørsel, narkosalg, spirituskørsel, indbrud, tissebøde og afpresning. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

16. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 9. april til den 16. april 2025

Flere tilfælde af narkokørsel, indbrud i sommerhuse, bankbudssag, røveri og flere problemer på natklub. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

9. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 7. april til den 9. april 2025

Indbrud, spiritus- og narkokørsel og kontaktbedragere anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.