Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

29. juli 2022 14:52

Nordjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten fra den 27.-29. juli 2022

Stjålet lysestage fandt (næsten) hjem, travl trailerkørsel på E45 og spiritusbilist afsløret af manglende baglys. Læs dagens uddrag af politiets døgnrapport her.

Døgnrapport

Genkender du denne mand? – mistænkt for brandstiftelse

Nordjyllands politi har offentliggjort overvågningsbilleder af en ukendt person, der er mistænkt for brandstiftelse i en baggård i Aalborg, natten til onsdag den 27. juli omkring kl. 03.00. Genkender man vedkommende, bedes man henvende sig straks på telefon 114.

 

Har du set nordiske Frank McCaughey?

Familien savner kontakt til den 29-årige mand, der sidst er set ved banegården i Aalborg den 13. juli. Læs mere her.

 

Gislum – stjålet lysestage fandt (næsten) hjem

Foran Gislum kirke fandt man onsdag morgen en syvarmet lysestage. Det var tydeligt at lysetagen hørte til i en kirke – bare ikke den i Gislum. Patruljen fandt ud af, at lysestagen var blevet stjålet ved et tidligere indbrud i en anden kirke, og den blev bragt tilbage i god behold. 

Klarup – spirituskørsel

En bilist blev onsdag morgen spottet af en patrulje, da det ene baglys ikke virkede. Bilen blev bragt til standsning og her blev betjentene opmærksomme på, at føreren virkede spirituspåvirket. Der blev derfor foretaget en alkometerstest, som viste en promille over det tilladte.
Bilisten blev sigtet for spirituskørsel og kørt til hospitalet for udtagelse af en blodprøve, som bevis i sagen.

Sådan hjælper du os med at forhindre spritkørsel

1. Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
2. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
3. Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Læs mere på sikkertrafik.dk

Aalborg – indbrud i villa

På et tidspunkt mellem søndag middag og onsdag formiddag, har der været ubudne gæster i en villa på Havebakken i Aalborg. En corona-lænestol, to designerlamper og en ladcykel forsvandt ved indbruddet.

Har du set mistænkelig færden i området omkring Havebakken i perioden, så ret henvendelse til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Gistrup – indbrud i skur

En del elektrisk værktøj, blandt andet af mærkerne Stihl og Dewalt, samt en mountainbike af mærket Cube, er forsvundet ved et indbrud i et skur, på Knuden i Gistrup. Indbruddet har fundet sted, på et tidspunkt mellem tirsdag aften og onsdag morgen. 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

E45 – travl trailerkørsel

Torsdag eftermiddag havde en 31-årig bilist fart på, da han kørte på E45 i nærheden af Haverslev, med sin trailer. Her kørte han 128km/t, mod de tilladte 80 km/t for personbil med tilkoblet påhængsvogn på motorvej. Det er en overskridelse på over 40%, hvilket giver en betinget frakendelse af kørekortet.

 


 

Følg Nordjyllands Politi på

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

16. maj 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapport 13. - 15. maj 2025

Indbrud, tyveri, spritkørsel, m.m. Læs uddrag af politikredsens rapporter den 13. – 15. maj 2025.

13. maj 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 30. april til den 13. maj 2025

Flere tilfælde af spirituskørsel og droneproblemer. Elknallerter stjålet og forsøg på svindel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

30. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 28. april til den 30. april 2025

Undersøgelser afsluttet, spritbilist i drive-in, narkobilist i stjålet bil, tørstig butikstyv opdaget, og fuld kvinde anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.