Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

31. januar 2020 10:11

Fra døgnrapporten: 800 liter fyringsolie stjålet fra garage, narkobilist anholdt, Nørresundby mand sigtet for besiddelse af stoffer

Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs uddrag fra den 30.-31. januar 2020. Følg os på Twitter og Facebook.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Nordjyllands Politi – Kontrol på rastepladser omkring Aarhus


Søndag den 26. januar 2020 udførte politiets Tungvognscenter Nord kontrol på rastepladser omkring Aarhus. 15 lastbiler blev kontrolleret. Der blev udskrevet bøder for i alt 249.500 kroner.

 

Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 30. januar

 

Nordjyllands Politi – Anmeldelse om kemikalieudslip i Tårs


Nordjyllands Politi modtog den 29. januar 2020 kl. 10:54 en anmeldelse om et kemikalieudslip på Scandic Food, Industrivej 3, 9830 Tårs. Fabrikkens medarbejdere blev evakueret. Der var tale om kemikaliedampe.

 

Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 29. januar

 

Hjørring – 800 liter fyringsolie stjålet ved indbrud i garage


En garage blev udsat for indbrud i Hjørring mellem onsdag den 29. januar kl. 16:20 og torsdag den 30. januar kl. 16:20. Indbrudstyven fik adgang til garagen ved sparke hoveddøren op. Tyven bevægede sig derefter gennem garagen, hvorfra der blandt andet blev stjålet 800 liter fyringsolie, en Co2 svejser og værktøj. Tyven forlod gerningsstedet gennem garageporten.

Har du set mistænkelig færden i Hjørring? Kontakt politiet på 114.

 

Hent Nabohjælps app og forebyg op mod hvert 4. indbrud

Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektivt, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. 

Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper. 

  • Du får mulighed for at se, hvem i nabolaget, der er med i Nabohjælp.
  • Du kan arrangere Feriehjælp med betroede naboer .
  • Du kan skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag.
  • Du og dit nabolag kan koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil.
  • Du kan spørge nabolaget om alt, hvad naboskabet rummer.
  • Du får mærker til postkassen, så alle kan se, du er med.

Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app  
Download i App Store
Download i Google Play

Nørresundby – 26-årig mand sigtet for brud på lov om stoffer


På Søndergårdsvej i Nørresundby holdt en personbil parkeret torsdag den 30. januar kl. 20:40. En patrulje henvendte sig til de tre personer i bilen af rutinemæssige årsager. Der var en kraftig lugt af hash i bilen. Bilen blev derfor ransaget grundet mistanke til besiddelse af stoffer. Der blev her fundet en klump hash på 1,55 gram, som føreren af bilen, en 26-årig mand, erkendte at være ejer af. Han blev derfor sigtet for brud på lov om stoffer. De øvrige personer i bilen blev ej sigtet.

Hjørring – bilist sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af stoffer


En bilist blev sigtet for påvirket kørsel fredag den 31. januar kl. 01:30. Bilisten, en 20-årig mand, kom kørende ad Ålborgvej mod nord i nærheden af Hjørring, da han blev standset af en patrulje til et rutinetjek. Patruljen fattede ved henvendelse til manden mistanke til, at han var påvirket. En narkometertest viste, at den 20-årige mand var påvirket af cannabis. Han blev derfor sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af stoffer.

Hvad er straffen for kørsel med stoffer i blodet?

Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille. 

Du får frakendt dit kørekort i 3 år og får en bøde.

Du skal desuden bestå en ny teori- og køreprøve og gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer og koster 3.200 kr.

Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.

Læs mere på: sikkertrafik.dk/.../ulovlige-stoffer


Følg os på Twitter og Facebook @NjylPoliti.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

28. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 23. april til den 28. april 2025

Mand udsat for vold, dom om forurening, butikstyveri, narko- og spirituskørsel, indbrud og sigtelse jf. ordensbekendtgørelsen. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

23. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 23. april 2025

Påskelam stjålet, flere tilfælde af narkokørsel, narkosalg, spirituskørsel, indbrud, tissebøde og afpresning. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

16. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 9. april til den 16. april 2025

Flere tilfælde af narkokørsel, indbrud i sommerhuse, bankbudssag, røveri og flere problemer på natklub. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.