Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

31. oktober 2025 14:36

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 29.-31. oktober

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

Hjørring: Falsk politibetjent forsøgte at få udleveret oplysninger

Ved midnatstid, da onsdag blev til torsdag den 30. oktober, blev en midaldrende kvinde fra Hjørring udsat for et svindelforsøg, som hun heldigvis gennemskuede og torsdag formiddag anmeldte til Nordjyllands Politi. Kvinden var blevet ringet op af en mand, der oplyste, at han var politibetjent og hed Claus Dahl. Han fortalte kvinden, at hun havde været ude for svindel og opfordrede hende til at give ham adgang til hendes Nemkonto, da han kunne se, at der var trukket penge.

 

Men kvinden svarede, at hun var skeptisk og ikke ville udlevere sine oplysninger. ”Claus” gav dog ikke så let op; han oplyste sit ”politinummer”, og kvinden blev endda også viderestillet til en ”IT-afdeling”, hvor man også prøvede at lokke oplysninger ud af hende. Da kvinden fastholdt ikke at ville give oplysninger, blev der lagt på. Hun kontaktede sin bank – og der var ikke hævet penge fra kvindens konto.

 

Nordjyllands Politis servicecenter, der tog imod kvindens anmeldelse, rådede kvinden til at tilmelde sig kreditadvarsel på borger.dk

 

Aalborg: Bil konfiskeret efter 3 x kørsel uden førerret

Torsdag den 30. oktober kl. 13.45 blev en midaldrende mandlig bilist standset af en politipatrulje, som kunne konstatere, at manden kørte bil uagtet, at han ikke havde førerret. Da manden blev sigtet for tredje gang inden for en periode på tre år for denne samme forseelse, blev bilen jf. reglerne beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

Aalborg: påvirket fartbilist i Kridtsvinget

Torsdag den 30. oktober kl. 16.32 blev en ung mand standset af en færdselspatrulje fra Nordjyllands Politi og sigtet for adskillige forhold. Manden blev målt til at køre mindst 93 km/t mod de tilladte maks. 70 km/t i Kridtsvinget nær Limfjordstunnellen. Manden førte desuden køretøjet med for kort afstand til flere forankørende – og han blev også testet positiv for cannabis og kokain. Derfor blev han, naturligvis, anholdt med henblik på udtagelse af blodprøve som bevismiddel i sagen.

  

Skørping: Svindler narrede oplysninger fra kvinde

Torsdag den 30. oktober kl. 16.38 anmeldte en ældre kvinde fra Skørping til Nordjyllands Politi, at hun ved 16-tiden samme dag var blevet ringet op af tlf. 3610 1182 (et nummer, som ikke eksisterer), hvor en dansktalende mand havde oplyst, at han ringede fra EnergiX, og at kvinden havde penge til gode. Det lykkedes i den forbindelse manden at få kvinden til at udlevere sit cpr-nummer, kontonummer og registreringsnummer. Desværre var der tale om svindel. Kvinden orienterede sin bank om episoden.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på

 
@NjylPoliti

Facebook
@NjylPoliti

Instagram
@Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her: https://politi.dk/abonner

 

Denne tekst (inklusive evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordjyllands-politi/doegnrapporter/dr180823/2023/08/18

 

Afmeld eller opdater dit abonnement

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

28. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 25.-28. oktober

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale

24. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag af politirapporterne fra den 22.-24. oktober

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

21. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag af politirapporterne fra den 17.-21. oktober

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.