Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

18. september 2026 13:30

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 15. - 18. september

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

Døgnrapport

Brand i Hjørring

En mindre brand opstod tirsdag aften i et stuehus i Hjørring kommune, efter en person glemte en stegepande på komfuret. Branden blev hurtigt slukket og ingen personer kom til skade.

 

Påvirket knallertfører

Tirsdag aften blev en mand i Hjørring kommune sigtet og anholdt, for at køre påvirket på sin knallert. Manden blev testet positiv for kokain.

 

Adskillige indbrud

Der er natten til onsdag blevet anmeldt flere indbrud i Brønderslev kommune. Første anmeldelse skete på Kongensgade, hvor tyvene havde fundet vej gennem midlertidig dør til huset. Tyvene har stjålet værktøj, samt batterier og bits hertil. 

Onsdag morgen blev der anmeldt yderligere hele fem indbrud på forskellige adresser i Brønderslev kommune. Derudover et indbrud i en varebil. Alle indbrud med lignende tyvekoster i form af værktøj, samt batterier, bits og arbejdsradioer. Alle indbrud er sket i tomme huse under renovering. Politiet har foretaget forhøringer i nærområdet.

Har du set mistænkelig færden i området? Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114

 

 

Ung mand taget for narkokørsel

En ung mand blev onsdag formiddag stoppet af politiet, da han kørte rundt i sin i bil i Frederikshavn kommune. Ved yderligere undersøgelse gav en narkometertest udslag for kokain, og manden blev derfor sigtet og anholdt.

 

Indbrud i Nørresundby

Der er onsdag aften blevet anmeldt et indbrud på Clematisvej i Nørresundby. Tyven har fundet vej gennem terrassedør ved at smadre vindue heri. Umiddelbart var der intet stjålet. 

 

Bedrageriforsøg

En 78-årig kvinde fra Aalborg kommune blev torsdag eftermiddag opsøgt i sit hjem af en mand, der forinden havde ringet og udgivet sig for at være medarbejder i hendes bank. Manden overbeviste kvinden om, at han skulle hjælpe kvinden med hendes dankort, hvorfor han kort efter var dukket op på hendes adresse.

I hjemmet forsøgte manden at stjæle kvindens to dankort samt et smykkeskrin. Kvinden reagerede hurtigt, satte efter manden og fik sine ejendele tilbage. Manden flygtede fra stedet uden koster. 
 

 

 

Følg Nordjyllands Politi på

 
POLITI | UPDATE

Facebook 
@NjylPoliti

Instagram 
@Politi

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her: https://politi.dk/abonner

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

15. september 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 11. - 15. september

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

10. september 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 08. - 10. september

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

7. september 2026

Nordjyllands Politi

Fra politirapporterne 4. - 7. september

Nordjyllands Politi udgiver på udvalgte hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.