Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 17. - 20. oktober
Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.
Forbud i nattelivet
En mand blev natten til lørdag sigtet for besiddelse af narkotika og skunk på en bar i Aalborg midtby. Han blev efterfølgende meddelt et forbud mod at opholde sig på stedet.
Spirituskørsel
En mand blev lørdag eftermiddag sigtet og anholdt i Brønderslev. Manden førte personbil til trods for, at han havde en promille over det tilladte.
Påvirket kørsel
En ung mand blev lørdag aften sigtet og anholdt i Aalborg. Manden blev testet positiv for både narkotika og THC. Derudover blev manden fundet i besiddelse af en mindre mængde hash.
Spirituskørsel
Lørdag aften modtog politiet en anmeldelse om en slingrende personbil i Rebild kommune. Føreren blev standset og testet med et alkometer, som viste en promille over det tilladte.
Indbrud i villa
Søndag eftermiddag blev der anmeldt indbrud i en bolig i Aalborg SØ. Gerningspersonerne havde skaffet sig adgang gennem et opbrudt vindue. Flere rum i boligen var gennemrodet, og der var blevet stjålet en større mængde sølvtøj af mærket Georg Jensen.Tricktyveri i Brovst
Mandag aften blev en ældre kvinde udsat for tricktyveri, da to personer udgav sig for at have en aftale med kvindes svigersøn. Gerningspersonerne stjal kvindens telefon, smykker og en større mængde sølvtøj.
Gode råd til tricktyveri:
Vær skeptisk, hellere et nej for meget. Vær også skeptisk, hvis du får uanmeldt besøg, også selvom de siger, at de kommer for at hjælpe dig.
Er du i tvivl, så ring til din familie eller til politiet på 114.
Følg Nordjyllands Politi på
POLITI | UPDATE
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her: https://politi.dk/abonner
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555