Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

15. oktober 2019 12:35

Fra døgnrapporten: flere indbrud i efterårsferien, påvirkede bilister anholdt og harmonikasammenstød på E45

Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs uddrag fra den 14.-15. oktober 2019. Følg os på Twitter og Facebook.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Hjallerup – vindue opbrudt ved indbrud i privat bolig


Mellem søndag den 13. oktober kl. 17:00 og mandag den 14. oktober kl. 10:00 blev en privat bolig på Skolegade i Hjallerup udsat for indbrud. Indbrudstyven brød et vindue op med et 42 mm koben. Herfra fik tyven adgang til resten af huset. Der var dog kun spor af færden i et enkelt værelse. Blandt de stjålne genstande var et kamera og et dankort. Tyven forlod derefter gerningsstedet gennem en terrassedør.

Har du set mistænkelig færden på Skolegade i Hjallerup? Kontakt politiet på 114.

 

Vadum – bærbar og kamera stjålet ved indbrud i privat bolig


På Bygaden i Vadum blev en privat bolig udsat for indbrud. Det skete mandag den 14. oktober kl. 15:10-22:15. Indbrudstyven brød et vindue op til huset, hvorfra han/hun fik adgang til resten af bygningen. Der var tydelige spor af færden i hele huset. Blandt de stjålne genstande var en bærbar og et kamera.

Har du set mistænkelig færden på Bygaden i Vadum? Kontakt politiet på 114.

 

Sådan undgår du indbrud – også, når du er på ferie

  • Få det til at se ud som om, der er nogen hjemme, når du og din familie er væk.
  • Der må gerne være lidt uorden i haven, så det ser ud som om, der er nogen hjemme. Lad fx haveslangen eller trillebøren stå fremme.
  • Tyve går mest efter computere, Ipads, mobiltelefoner, fladskærme og spillemaskiner. Dernæst efter smykker, kontanter, valuta og mærkevaretøj. Måske skal du sikre de mest værdifulde ting ekstra.

Læs mere på: dkr.dk/indbrud/

Du kan også forebygge indbrud i dit hjem er med nabohjælp. Du kan tilmelde dig Nabohjælp gratis ved at hente appen på Google Play eller Appstore. Appen giver dig: 

  • Netværk med alle nabolagets nabohjælpere.
  • Feriehjælp, så du kan fortælle betroede feriehjælpere, hvornår dit hjem er alene hjemme.
  • Mulighed for at koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget.

Læs mere på: dkr.dk/.../nabohjælp/

 

Farsø & Hjørring – bilister anholdt for påvirket kørsel


Mandag den 14. oktober kl. 23:42 blev en personbil standset til et rutinetjek. Det skete på Parallelvej i Hjørring. Ved patruljens henvendelse til chaufføren fattede de mistanke om, at føreren var under påvirkning af cannabis. En narkometertest bekræftede dette. Føreren, en 22-årig mand, var ikke klar over, at han kørte påvirket. Han blev sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Tidligere samme dag kl. 21:51 blev en anden personbil standset til et rutinetjek på Holmevej i Farsø. Føreren var en mand på 27 år. Han blev instrueret i at deltage i en alkometertest af rutinemæssige årsager. Denne gav desværre udslag, da mandens promille var over de tilladte 0,5. Han blev derfor sigtet og anholdt for spritkørsel.

 

E45 Aalborg – harmonikasammenstød grundet tæt trafik


Mandag den 14. oktober kl. 15:50 skete et harmonikasammenstød på E45 i nærheden af Aalborg. Part 1, fører af en personbil, overså grundet tæt trafik, at part 2, en anden personbil foran, bremsede op. Part 1 påkørte derfor part 2 bagfra – hvorfor part 2 kørte ind i part 3, en tredje personbil. Part 1 fortsatte grundet høj hastighed ind i bagenden af part 3, da part 2 forsatte på venstre side af part 3.

En patrulje rykkede ud til stedet kort efterfulgt af en ambulance. Heldigvis kunne de konstatere, at der ingen personskade var i uheldet og kun ringe materielle skader på alle involverede køretøjer.

 

Hvorfor er det farligt at køre for stærkt?

  • Hvor meget betyder din hastighed for standselængden?
  • Hvor længe kører du i høj fart, mens du bremser?
  • Hvor sker ulykkerne?
  • Hvad betyder hastigheden for ulykkens alvor?
  • Hvad er sammenhængen mellem hastighed og antal dræbte i trafikken?

Få svar på dine spørgsmål ift. din fart i trafikken her: sikkertrafik.dk/.../sænk-farten

 


Følg os på Twitter og Facebook.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

27. marts 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag af politirapporterne 25. - 27. marts

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

24. marts 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag af politirapporterne 20. - 24. marts

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

18. marts 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 17.-18. marts

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.