Fra døgnrapporten: narkopåvirkede bilister anholdt. Hash og euforiserende piller konfiskeret ved kontrol.
NORDJYLLANDS POLITI: læs udvalgte hændelser og nyheder fra den 7. til den 8. september 2020. Uddraget udgives de fleste hverdage. Følg @NjylPoliti på Twitter og Facebook.

Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Læs mere på coronasmitte.dk
Nordjyllands Politi – Narko beslaglagt i Brovst – tre personer sigtet
Efterforskere fra Nordjyllands Politi ransagede torsdag den 3. september 2020 en adresse i 9460 Brovst og beslaglagde i den forbindelse euforiserende stoffer. Tre personer blev sigtet i sagen.
Læs mere i nyhedsopslaget på politi.dk
Hjørring – bilist påvirket af opiater
Kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer – dét blev en 37-årig mand sigtet og anholdt for mandag den 7. september om aftenen.
En patruljevogn kom kørende ad Frederikshavnsvej ud for Hjørring, da de lagde mærke til en personbil foran dem. En personbil, som de besluttede sig for at udføre kontrol med.
Bilens fører viste sig at være en 37-årig mand. Af mistanke til påvirket kørsel instruerede politiet manden i at deltage i en narkometertest. Og ganske rigtigt: testen gav positivt udslag for, at manden tilsyneladende var påvirket af opiater.
Da testen var positiv for, at manden påvirket af stoffer, blev betjentene yderligere mistænksomme. Det var ikke usandsynligt, at manden var i besiddelse af stoffer. Derfor visiterede betjentene manden og ransagede bilen.
I bilen fandt politiet en mindre mængde heroin, 2 stk. 2 mg suboxonepiller og 2 stk. 16 mg suboxonepiller – som betjentene øjeblikkeligt konfiskerede.
Politiet sigtede derfor både den 37-årige mand for brud på lov om euforiserende stoffer og kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.
Patruljen kørte derefter den sigtede til skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.
I Danmark har vi nulgrænse for ulovlige stoffer i trafikken
Nulgrænsen gælder for bl.a.:
Amfetamin (speed).
Kokain.
Cannabis (hash, marihuana, pot).
LSD.
Ecstasy.
Heroin.
Svampe, der indeholder psilocin og psilocybin.
Khat.
Poppers (amylnitrit).
GHB (fantasy).
Morfin.
Metadon.
Benzodiazepiner, der ikke er på recept.
Hvis politiet stopper dig og finder tegn på, at du har taget ulovlige stoffer, vil du få taget en blodprøve. Det er resultatet af blodprøven, der tæller som bevis.
Læs mere på sikkertrafik.dk
Hjørring – bilist anholdt for påvirket kørsel
Mandag den 7. september sent om aftenen kom en 26-årig mand og hans medpassager kørende ad Nørrebro i Hjørring, da de blev standset af en patruljevogn til kontrol.
Da betjentene henvendte sig til føreren af bilen, kunne de lugte en kraftig stank af hash fra køretøjets kabine. Derfor instruerede man føreren i at deltage i en narkometertest.
Og testen gav udslag: manden var tilsyneladende påvirket af cannabis.
Politiet sigtede og anholdt derfor den 26-årige mand for kørsel under påvirkning af stoffer.
Grundet mistanke til besiddelse af euforiserende stoffer ransagede betjentene derefter bilen for stoffer. Efter forespørgsel viste medpassageren, at hun havde 1,26 gram hash i hendes pung.
Derfor sigtede politiet medpassageren, som var en kvinde i 20'erne, for brud på lov om euforiserende stoffer.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPolitiFacebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555