Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Efterlysning

4. juni 2022 08:54

Knivstikkeri i Hobro – gerningsmand på fri fod ***efterlysning aflyst - formodet gerningsmand anholdt***

Nordjyllands Politi opfordrer en formodet gerningsmand til et alvorligt knivstikkeri i Hobro i går aftes, 3. juni, om at melde sig selv. Straks. Alle oplysninger i sagen skal gå til politiet på telefon 114. De pårørende er underrettet. ***efterlysning aflyst - formodet gerningsmand anholdt***

Nordjyllands Politi modtog i går, d. 3. juni, kl. 21.54, en anmeldelse om knivstikkeri på en adresse på Randersvej i Hobro.

Politiet afsendte omgående adskillige patruljer frem til stedet – og ved politiets ankomst til stedet blev der ydet førstehjælp til et offer, en mand på 37 år. Han blev, omkring 20 minutter senere, fløjet med helikopter til behandling på hospitalet. De pårørende er underrettet. 
 

Opfordring til mistænkte: Meld dig! 

Nordjyllands Politis efterforskning af sagen er i fuld gang, men der er endnu ikke tilvejebragt et overblik over hændelsesforløbet, og der er på nuværende tidspunkt heller ikke anholdt nogen personer i sagen. Det oplyser efterforskningsleder og vicepolitiinspektør, Anders Uhrskov. 

”Men vi har en klar formodning om, hvem gerningsmanden til knivstikkeriet er. Der er tale om en 40-årig mand bosiddende i Hobro – og ham leder vi aktuelt efter flere steder,” siger Anders Uhrskov, der i den forbindelse retter en direkte opfordring til eftersøgte:

”Meld dig! Vi kender din identitet, så du kan lige så godt møde op på nærmeste politistation med det samme eller ringe til os.” 

Vicepolitiinspektøren understreger, at hvis den formodede gerningsmand ikke melder sig, så vil næste efterforskningsskridt være, at politiet efterlyser ham med fuldt navn og billede. 

Stor efterforskning i gang

Anders Uhrskov fortæller videre, at politiets arbejde viser, at der er en relation mellem offeret og gerningsmanden, men af hensynet til politiets videre undersøgelser i sagen kan vicepolitiinspektøren ikke udtale sig om yderligere detaljer.

”Vi har et stort efterforskningsarbejde foran os. Vi skal have den formodede gerningsmand anholdt til sagen. Det er vores absolut første prioritet. Ham søger vi aktuelt efter flere steder, og vi har flere spor at gå efter. Og samtidig skal vi have kortlagt hele forløbet grundigt før, under og efter knivstikkeret. Det indebærer blandt andet afhøringer, forhøringer, tekniske undersøgelser og en række andre efterforskningsskridt. Derfor vil man kunne se mere politi end sædvanligt i især Hobro, men også andre steder.”

Vicepolitiinspektøren opfordrer endnu engang den mistænkte i sagen til at kontakte politiet eller møde på nærmeste politistation. 

Mobil politistation opstilles

Nordjyllands Politi opstiller som en følge denne alvorlige sag den mobile politistation. Det sker i dag og allerede fra kl. ca. 10 og frem til kl. ca. 14. Den mobile politistation vil være opstillet på Randersvej v. Meny i Hobro. Her kan man som borger henvende sig – både hvis man har konkrete oplysninger i sagen, men også hvis man er utryg på grund af sagen og har brug for at tale med politiet. 

”Alle er velkommen til at rette henvendelse,” pointerer Anders Uhrskov, ”det gælder både, hvis man har informationer om sagen til os, så står vi klar til at modtage dem, men borgerne er ligeså velkomne, hvis de føler sig utrygge efter denne alvorlige hændelse og har brug for at tale med os om det, der er sket.” 

Ring 114 med oplysninger

Har borgerne ellers henvendelser i sagen, så kan man ligeledes kontakte politiet på telefon 114, hvor medarbejdere sidder klar til at modtage opkald. Og har man oplysninger om mistænktes opholdssted, så bør man ringe straks. 

Politiet har ingen yderligere oplysninger om den såredes tilstand, ligesom Nordjyllands Politi ikke har flere kommentarer til sagen. 

”Det er af hensynet til efterforskningen,” siger Anders Uhrskov, der dog understreger, at politiet på et tidspunkt kan skønne det nødvendigt at gå ud med en foto-efterlysning af den mistænkte person.  

Politiet efterforsker sagen som forsøg på manddrab. 

Pressens kontaktperson:

* Anders Uhrskov, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, 3051 3277

 

***Af en tidligere version fremgik det, at offeret var 27 år gammel. Han er retteligt 37 år gammel. Politiet beklager fejlen. De pårørende er underrettet***

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

26. marts 2024

Nordjyllands Politi

Politiet efterlyser vidner til røveri i Hjørring **OPDATERING: MISTÆNKT ANHOLDT I SAGEN**

Nordjyllands Politi modtog søndag den 24. marts klokken 22:00, anmeldelse om væbnet røveri i Hjørring på Sct. Olai Plads 1 og søger vidner til episoden. Ring 114, hvis du har oplysninger i sagen. **OPDATERING: MISTÆNKT ANHOLDT I SAGEN**

19. februar 2024

Nordjyllands Politi

Tre mænd efterlyses til alvorlig voldssag ***aktuelt kun 1 efterlyst i sagen***

Nordjyllands Politi efterlyser nu tre personer, alle mænd, med fuld identitet og billede. Det sker, fordi politiet - efter et intenst og stadigt igangværende efterforskningsforløb - sætter dem i forbindelse med det voldelige overfald, som skete sent tirsdag aften, den 6. februar 2024, på åben gade i det centrale Aalborg. Politiet opfordrer kraftigt de mistænkte mænd til at melde sig selv, ligesom alle med oplysninger om deres opholdssted bedes rette henvendelse til politiet på telefon 114. ***to personer er anholdt. Kun 1 efterlyses aktuelt***

18. januar 2024

Nordjyllands Politi

AFLYST Blottede sig for pige – efterforskning i gang

***OPDATERING: Sagen er opklaret. Nordjyllands Politi takker for henvendelser i sagen.*** Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en alvorlig sag i Valsgård nordøst for Hobro, hvor en ukendt person, en mand, blottede sig for en 11-årig pige, som var på vej hjem fra skole. Vidner og informationer i sagen søges nu. Ring 114.