Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Efterlysning

8. februar 2022 12:01

Politiet søger fortsat vidner og videoer i forsvindingssag


Nordjyllands Politi efterforsker stadig intenst i sagen vedrørende den savnede 22-årige kvinde, Mia Skadhauge Stevn, der forsvandt efter en tur i Jomfru Ane Gade i Aalborg natten mellem lørdag d. 5. februar og søndag d. 6. februar 2022. Alle oplysninger skal gå til politiet på 114.

Efterlysning

I forbindelse med den aktuelle efterforskning søger politiet fortsat efter vidner, der måtte have set den savnede kvinde i området omkring Vesterbro i Aalborg cirka kl. 0600. 

”Vi ved, at hun blev samlet op af en mørk bil kl. 06.09 ud foran supermarkedet Netto på Vesterbro,” siger lederen af efterforskningen, vicepolitisinspektør Frank Olsen, der understreger, at denne mørke bil fortsat er særdeles interessant for efterforskningen:

”Den mørke bil kører mod syd ad Vesterbro, men derefter ved vi på nuværende tidspunkt ikke, hvor bilen fortsætter hen. Og derfor er vi meget interesseret i, at alle, der har videomateriale i deres bil, hjem eller andre steder og bor i Aalborg Kommune, straks sørger for at få det sikret.” 

Der er særligt tale om videomateriale, der er optaget i tidsrummet søndag 6. februar kl. 0300-1000. 

Vicepolitiinspektøren opfordrer også til, at man ser det igennem og kontakter politiet, hvis man ser noget på ens video, der giver anledning til bekymring eller vækker mistanke. 

”Og ellers kan man på et senere tidspunkt blive kontaktet af politiet i takt med, at vores efterforskning skrider frem, og vi får kortlagt den mørke bils færden.” 

Sikr festbilleder 

Frank Olsen retter også en særlig appel de til unge mennesker, der har været i byen i Jomfru Ane Gade natten mellem lørdag og søndag d. 5. og 6. februar 2022. 

”Hvis man har taget en festbilleder særligt nede omkring enden af Jomfru Ane Gade og gaden Ved Stranden søndag morgen fra kl. 0500 og frem til 0600, så er vi særdeles interesseret i at se dem – de kan rumme informationer af væsentligt betydning for efterforskningen,” pointerer Frank Olsen. 

Alle oplysninger i sagen skal gå til politiet på telefon 114. 

”Jeg vil gerne understrege, at jeg opfordrer alle med oplysninger at kontakte os. Ring heller en gang for meget end en for lidt. Vi skal nok sortere i henvendelserne,” lyder appellen fra vicepolitiinspektøren til offentligheden. 


Pressens kontaktperson

Frank Olsen, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, 5162 3993
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. december 2025

Nordjyllands Politi

**AFLYST** Kunde slog butiksansat i Aalborg: Mand efterlyses

Nordjyllands Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for et – tilsyneladende umotiveret – overfald på en butiksansat mandag formiddag den 3. november 2025 i Netto på Vesterbro i Aalborg. ***Opdatering: Denne efterlysning er ikke længere aktuel. Den mistænkte person er identificeret. Vi har fjernet signalement og fotos og beder medier og andre, der har bragt/delt disse, om også at gøre dette. Vi takker offentligheden for henvendelser og hjælp i sagen.***

21. november 2025

Nordjyllands Politi

Røveri mod SuperBrugsen i Aalborg – politiet efterlyser mistænkt

Torsdag aften klokken 20.58 blev SuperBrugsen i Sjællandsgade i Aalborg udsat for et røveri. Nordjyllands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand med billede.

3. september 2025

Nordjyllands Politi

Overfald i Steen Blichers Gade: En person er anholdt – to personer efterlyses **OPDATERING: Yderligere en person anholdt i sagen - én mistænkt efterlyses fortsat**

En person er anholdt og fremstilles i dag i grundlovsforhør, mens to andre personer nu efterlyses af Nordjyllands Politi med navn og billede i sagen om det voldelige overfald i Steen Blichers Gade, Aalborg, fredag den 29. august 2025. **Opdatering: Yderligere en person er anholdt i sagen. Nordjyllands Politi eftrlyser fortsat en mistænkt.**