Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Efterlysning

15. marts 2023 13:53

Efterlysning af vidner i voldssag

Nordjyllands Politi efterlyser nu vidner til en konkret voldssag begået i Brønderslev den 8. marts 2023 – en sag, som politiet siden har efterforsket intenst i, mens desværre uden at opnå et gennembrud.

Efterlysning

”Og det er derfor,” oplyser politikommissær Philip Rødkjær Larsen, ” at vi nu rækker ud til offentligheden i håb om at modtage oplysninger, der kan bringe os videre i vores arbejde.” 

 

Sagen drejer sig, mere specifikt, om en 10-årig pige, der den pågældende morgen – dvs. onsdag den 8. marts omkring kl. 07.50 – kom cyklende på vej til skole på stisystemet ud fra Ådalen og op mod Nordre Omfartsvej. Her blev pigen opmærksom på en ukendt mandsperson, der steg ud af en hvid personbil, som holdt parkeret i rabatten på Nordre Omfartsvej med front mod øst. 

I det pigen kørte forbi personen, blev hun helt umotiveret antastet og skubbet af cyklen. 

Skreg op

Pigen rejste sig hurtigt op, og hun satte sig igen på cyklen, men personen tog fat i hendes skulder, hvilket fik pigen til at skrige op. Og umiddelbart herefter dukkede der et køretøj op  – en mindre grålig bil – der kørte mod øst på Nordre Omfartsvej.

Og dét afstedkom formentlig, at manden, der havde overfaldet pigen, tog flugten i sin egen hvide bil i østlig retning ad Nordre Omfartsvej. 

”Og vi opfatter den eller de personer, som sad i denne mindre grålige bil, der også kørte forbi gerningsstedet i østlig retning af Nordre Omfartsvej, som meget interessante vidner, der kan være med til at belyse sagen,” siger politikommissæren. 

Philip Rødkjær Larsen opfordrer dem derfor til at henvende sig til politiet på 114, og han tilføjer: 

”Ligesom vi også opfordrer alle andre, der måtte have oplysninger i sagen og måske set noget om at henvende sig til os.” 

Efterforskning i gang 

Sagen blev anmeldt til Nordjyllands Politi dagen efter overfaldet, dvs. den 9. marts 2023, og siden optagelsen af anmeldelsen har politiet efterforsket i sagen. 

”Vi ser med stor alvor på det her. Pigen var rystet efter overfaldet, og vi har siden optagelsen af anmeldelsen afhørt pigen samt talt med hendes forældre, ligesom vi har sikret os nogle enkelte spor, og der er patruljeret i området, og vi har foretaget forhøringer for at tilvejebringe flere vidner og andre nye spor i sagen, der har til formål at bringe os nærmere et gennembrud. Det er desværre ikke lykkedes for os endnu – og vi håber, at offentligheden kan hjælpe os med nye informationer af betydning for vores videre arbejde med sagen.” 

Nordjyllands Politi efterforsker på nuværende tidspunkt sagen som en voldssag, og man kan kontakte politiet på telefon 114. 

Politiet har i øjeblikket ingen yderligere oplysninger i sagen. 


Pressens kontaktperson: 

* Philip Rødkjær Larsen, politikommissær, 4019 2351

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. december 2025

Nordjyllands Politi

**AFLYST** Kunde slog butiksansat i Aalborg: Mand efterlyses

Nordjyllands Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for et – tilsyneladende umotiveret – overfald på en butiksansat mandag formiddag den 3. november 2025 i Netto på Vesterbro i Aalborg. ***Opdatering: Denne efterlysning er ikke længere aktuel. Den mistænkte person er identificeret. Vi har fjernet signalement og fotos og beder medier og andre, der har bragt/delt disse, om også at gøre dette. Vi takker offentligheden for henvendelser og hjælp i sagen.***

21. november 2025

Nordjyllands Politi

Røveri mod SuperBrugsen i Aalborg – politiet efterlyser mistænkt

Torsdag aften klokken 20.58 blev SuperBrugsen i Sjællandsgade i Aalborg udsat for et røveri. Nordjyllands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand med billede.

3. september 2025

Nordjyllands Politi

Overfald i Steen Blichers Gade: En person er anholdt – to personer efterlyses **OPDATERING: Yderligere en person anholdt i sagen - én mistænkt efterlyses fortsat**

En person er anholdt og fremstilles i dag i grundlovsforhør, mens to andre personer nu efterlyses af Nordjyllands Politi med navn og billede i sagen om det voldelige overfald i Steen Blichers Gade, Aalborg, fredag den 29. august 2025. **Opdatering: Yderligere en person er anholdt i sagen. Nordjyllands Politi eftrlyser fortsat en mistænkt.**