Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Efterlysning

28. september 2021 08:36

Efterlysning af mand til formodet voldtægtsforsøg ***ANHOLDT***

Nordjyllands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand til en alvorlig episode i Aalborg, som politiet betragter som et forsøg på voldtægt. Ring 114 med oplysninger. ***Den formodede gerningsmand, en 25-årig mand fra lokalområdet, blev i dag, d. 28. september 2021 kl. 1400, anholdt og sigtet i sagen. Politiet takker offentligheden for henvendelserne i sagen, der førte til anholdelsen. Sagen skal nu juridisk vurderes med henblik på fremstilling i grundlovsforhør i morgen.***

Det oplyser lederen af politiets efterforskning, politikommissær Lene Madsen. 

Søndag d. 12. september 2021 kl. 05.34 fik politiet en anmeldelse fra en 19-årig kvinde, der efter en bytur i Aalborg samme nat, på Vesterbro, omkring kl. 04.15 var blevet passet op af en ung mand, der – under påskud af at have brug for hjælp – fik lokket kvinden med sig. 

”Kvinden fulgte med ham til Stengade, bag Sygehus Nord, og hér ændrede manden pludselig adfærd: Han greb hårdt fat i kvinden og fik hende skubbet omkuld. Det lykkedes dog heldigvis for kvinden snarrådigt at slippe ud af situationen – og hun henvendte sig straks til os,” forklarer politikommissær Lene Madsen. 

Politiets efterforskning i sagen har nu tilvejebragt nogle video-overvågningsbilleder af den formodede gerningsmand, der beskrives som: mand, ca. 25 år, mørk i huden, cirka 175 cm høj, lettere buttet. Mørkt kort hår, kort sparsomt skæg. Iført sort cap, sort hættetrøje med orange lynlåse på fronten. Sorte addidas bukser med orange bånd/stribe om det venstre ben, grå sportssko.

”Vi tager sagen yderst alvorligt – og vi opfordrer ham til at melde sig til os med det samme,” fastslår Lene Madsen, der også opfordrer andre med oplysninger i sagen om at rette henvendelse til politiet på 114. 

Af hensynet til den verserende efterforskning så kan Nordjyllands Politi ikke gå i detaljer med sagens enkeltheder. 

”Men der er nogle omstændigheder omkring episoden, der gør, at vi betragter det som forsøg på voldtægt,” lyder det fra Lene Madsen. 

Nordjyllands Politi kan kontaktes på 114. 

 

[fotos fjernet, da efteryste er anholdt til sagen] 

Pressens kontaktperson: 

* Lene Madsen, politikommissær, Nordjyllands Politi, 4045 6093
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

9. maj 2025

Nordjyllands Politi

Efter røveri i Hjørring: Hvem er denne mand?

Nordjyllands Politi ønsker nu offentlighedens hjælp til at fastlægge identiteten på den mand, der tirsdag den 6. maj kl. 02.03 begik røveri mod en tankstation i Hjørring. Manden var iført en karakteristisk hættetrøje med teksten "Spongebob" på brystet. Har man oplysninger i sagen, skal man ringe til politiet på tlf. 114.

1. maj 2025

Nordjyllands Politi

Ukendt gerningsmand efterlyses i voldssag fra Brønderslev

Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en ukendt gerningsmand, der har begået vold i forbindelse med et værtshusbesøg i Brønderslev, natten til den 2. februar 2025. ***Den mistænkte i sagen er blevet identificeret. Efterlysningen aflyses derfor. Vi takker for offentlghedens hjælp i sagen***

24. april 2025

Nordjyllands Politi

Mand udsat for vold: Hvem er disse to personer?

Nordjyllands Politi efterlyser to personer, en ung mand og en ung kvinde, som mistænkes for at have begået vold mod en 24-årig ung mand i Jomfru Ane Gade, Aalborg, søndag den 9. marts. Kan man identificere de formodede gerningspersoner, bedes man ringe til politiet på tlf. 114.