Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Efterlysning

10. januar 2020 09:01

Politiet efterlyser formodet gerningsmand i sag om knivstikkeri

Nordjyllands Politi offentliggør nu et billede af den formodede gerningsmand til et knivstikkeri i Aalborg den 1. januar 2020 i håb om, at dette kan føre til anholdelse.

OPDATERING 10-02-2020 KL. 14:40: I forbindelse med denne efterlysning kan vi oplyse, at den formodede gerningsmand blev anholdt den 8. februar. Efterlysningen er hermed aflyst.



Få timer efter nytår, onsdag den 1. januar 2020 cirka klokken 04:50, fandt et knivstikkeri sted på Boulevarden i Aalborg i krydset ved Danmarksgade. To personer indlod sig i slagsmål på gaden, hvorefter den ene trak en kniv og stak modparten. De to personer havde kendskab til hinanden forud for episoden.  

”Vi har bedt den formodede gerningsmand til knivstikkeriet om at henvende sig til os. Det opfordrer vi ham fortsat til, og samtidig beder vi nu offentligheden om information, der kan føre til, at vi kan anholde pågældende,” forklarer politikommissær Martin Rolighed, Nordjyllands Politi.

 

Den efterlyste person er [NAVN FJERNET] og beskrives på følgende måde:

 

[SIGNALEMENT FJERNET]

 

Politiet opfordrer borgere, der genkender [NAVN FJERNET] eller ved, hvor han befinder sig, til at ringe til Nordjyllands Politi på tlf. 114. Man skal ikke selv rette kontakt til efterlyste.

 

[BILLEDE AF FORMODET GERNINGSMAND FJERNET]

 

Her ses den formodede gerningsmand i sagen om knivstikkeriet på Boulevarden i Aalborg 1. januar 2020.

Pressens kontaktperson i sagen er: 

  • Inden for kontortid: Martin Rolighed, politikommissær, tlf. 5179 1533
  • Uden for kontortid: vagtchefen, tlf. 5154 1555
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. december 2025

Nordjyllands Politi

**AFLYST** Kunde slog butiksansat i Aalborg: Mand efterlyses

Nordjyllands Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for et – tilsyneladende umotiveret – overfald på en butiksansat mandag formiddag den 3. november 2025 i Netto på Vesterbro i Aalborg. ***Opdatering: Denne efterlysning er ikke længere aktuel. Den mistænkte person er identificeret. Vi har fjernet signalement og fotos og beder medier og andre, der har bragt/delt disse, om også at gøre dette. Vi takker offentligheden for henvendelser og hjælp i sagen.***

21. november 2025

Nordjyllands Politi

Røveri mod SuperBrugsen i Aalborg – politiet efterlyser mistænkt

Torsdag aften klokken 20.58 blev SuperBrugsen i Sjællandsgade i Aalborg udsat for et røveri. Nordjyllands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand med billede.

3. september 2025

Nordjyllands Politi

Overfald i Steen Blichers Gade: En person er anholdt – to personer efterlyses **OPDATERING: Yderligere en person anholdt i sagen - én mistænkt efterlyses fortsat**

En person er anholdt og fremstilles i dag i grundlovsforhør, mens to andre personer nu efterlyses af Nordjyllands Politi med navn og billede i sagen om det voldelige overfald i Steen Blichers Gade, Aalborg, fredag den 29. august 2025. **Opdatering: Yderligere en person er anholdt i sagen. Nordjyllands Politi eftrlyser fortsat en mistænkt.**