Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

2. juli 2021 13:03

Knallerter kontrolleret i politiaktion


Lokalpoliti Himmerland ved Nordjyllands Politi slog torsdag aften d. 1. juli 2021 til og foretog kontroller mod knallerter med såkaldt konstruktive ændringer i to kommuner: Rebild og Vesthimmerland. I alt otte sager blev skrevet – og en knallert blev konfiskeret.

Politilogo på patruljebil

Foto: Niclas Jessen

Det oplyser den ansvarlige for aktionen, politikommissær Mikkel Mitchell. 

Den første aktion skete torsdag omkring kl. 18 i Rebild kommune ved Bavnebakkeskolen i Støvring, ved McDonald’s i Haverslev og ved Skatskovvej i Nørager.  

”Her skrev vi fem sager – tre i Støving, en i Haverslev og en i Nørager – med konstruktivt ændrede knallerter mod fire unge på 16 år og en 17 år,” siger politikommissær Mikkel Mitchell, der tilføjer, at konstruktive ændringer på en knallert betyder, at der er foretaget ændringer på den, så den kan køre hurtigere end de tilladte 30 km/t. 

De tre af de unge står til en betinget frakendelse af førerretten til knallert, ligesom de fleste modtager en bøde på 2000 kr., der dog – på grund af deres alder – nedsættes til 1000 kr. Den ene af knallerterne blev dog ført af en, der tidligere var straffet for konstruktive ændringer – og det resulterede i, at hans knallert blev konfiskeret af politiet på stedet. Han mister derfor også førerretten til knallert, og hans ret til at tage kørekort til bil udskydes med seks måneder.

En af de andre sigtede forsøgte desuden at stikke af fra politiet, hvilket han også blev sigtet for; han kan derfor, pointerer politikommissæren, se frem til en noget højere bøde end de andre.  

Mellemspil: Soundbox konfiskeret 

Mens betjentene foretog denne kontrol og skrev disse sager, indgik en anmeldelse om musik til ulempe i Aars Anlæg. 

Det reagerede politifolkene på og kørte til Aars.  

Og en ung mand på 17 år blev på stedet sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, ligesom han fik beslaglagt sin soundbox – den kan han dog fra i dag, 2. juli 2021, afhente på lokalpolitistationen i Hobro. 

Også kontrol i Hornum 

Senere samme torsdag, omkring kl. 20, var betjentene igen på pletten til knallertkontrol, denne gang et sted i Vesthimmerlands kommune, nemlig ved ”Bølle Bob Banen” i Hornum og i Brøndum i Løgstør-området. 

”I forbindelse hermed standsede vi tre unge mænd – to i Hornum og en i Brøndum – på deres knallerter og sigtede dem for kørsel på konstruktivt ændrede knallerter,” siger politikommissær Mikkel Mitchell, der tilføjer, at bøden også her nedsættes til 1000 kr. på grund af de sigtedes alder. 

De tre unge – der var tale om to på 16 og en på 15 år – får dog også en betinget frakendelse af førerretten til knallert. 

 

Risikerer skærpede sanktioner 

For så vidt angår de 7 knallerter, der ikke skal konfiskeres, så vil torsdagens politiaktion betyde, at næste gang de unge mænd standses på en konstruktiv ændret knallert, ja, så vil knallerterne blive konfiskeret af politiet. Og i den forbindelse løfter Mikkel Mitchell en advarende pegefinger:  
”Hvis vi standser og sigter de syv unge for noget lignende, så risikerer de en ubetinget frakendelse af førerretten til knallert – og de får udskudt retten til at tage kørekort til bil i seks måneder.” 

Politikommissæren lover flere knallertaktioner henover sommeren. 

Pressens kontaktperson

* Mikkel Mitchell, politikommissær, Nordjyllands Politi, 2441 9509
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

12. september 2025

Nordjyllands Politi

Stjal smykker for 100.000 kr.

Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en alvorlig sag om tyveri fra ældre borgere i flere nordjyske byer. En hjemmehjælpervikar er sigtet i sagen.

9. september 2025

Nordjyllands Politi

Målrettede færdselskontroller gav især mange spritsager

Torsdag den 4. september og igen lørdag den 6. september 2025 foretog Operativ Færdsel ved Nordjyllands Politi flere målrettede indsatser – og det blev til adskillige færdselssager, der optog plads på betjentenes bødeblokke.

3. september 2025

Nordjyllands Politi

Politiets reaktionspatrulje øver i Aalborg Storcenter

Onsdag den 3. september og igen onsdag den 10. september 2025 øver og træner reaktionspatruljen fra Nordjyllands Politi i Aalborg Storcenter. Besøgende vil kunne opleve synlige øvelsesaktiviteter, men det kan man tage med ophøjet ro, for der er blot tale om træning.