Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

8. januar 2025 14:53

Juleindbrud næsten halveret i Nordjylland

Nordjyllands Politi kan i år notere sig en positiv udvikling i antallet af juleindbrud i privat beboelse. En ny opgørelse viser, at antallet af indbrud i politikredsen er faldet markant fra 79 tilfælde i juleperioden 2023 til kun 42 i 2024.

Dermed er næsten halvt så mange nordjyder kommet hjem til et trist syn efter, at ubudne gæster har været på besøg i dette juleår.

 

Opgørelsen, der er foretaget af Rigspolitiet, over juleindbrud dækker "juleåret," der strækker sig fra 13. december til 5. januar. Tallene omfatter anmeldte indbrud i private boliger som villaer, lejligheder, værelser og landejendomme.

 

I hele landet har der samlet set været en lille stigning til 1145 indbrud, hvor der i 2023 var 1063 juleindbrud og 1051 i 2022.

 

Styrket indsats bag det positive resultat
Udviklingen i juleindbruddene i Nordjylland er meget positiv, og det glæder naturligvis politiet.

 

Vicepolitiinspektør fra Nordjyllands Politi, Niels Kronborg, siger:

“Vi ser et markant fald, hvilket betyder, at færre borgere har oplevet den ubehagelige situation, det er at komme hjem til en opbrudt bolig i juletiden. Det er en udvikling, vi er glade for, og som vi selvfølgelig håber fortsætter.”

 

Flere faktorer bag succesen

En kombination af borgernes egen forebyggelse, og politiets vedholdende indsats på området kan være blandt årsagerne til den positive udvikling, vurderer vicepolitiinspektøren, der videre siger:  

"Formentlig spiller flere faktorer ind. For det første har vi haft øget fokus på patruljering i boligområder, hvilket har en både præventiv og afskrækkende effekt. Derudover ser vi også, at borgerne er blevet bedre til at sikre deres hjem og organisere sig i nabohjælp, hvilket virkelig gør en forskel – så dét kan jeg kun opfordre til, at man gør.”  

 

Supplerende tilføjer Niels Kronborg, at samtidig kan tilfældigheder også spille en rolle – for eksempel, at der måske har været færre omrejsende kriminelle i området denne jul.

”Der vil jo altid være omstændigheder, som vi ikke kan kontrollere, og som kan skubbe til tallene.” 

Han fortæller videre, at politikredsens arbejde med forebyggelse især har fokuseret at oplyse borgerne om, hvordan de bedst sikrer deres hjem, blandt andet gennem kampagner og samarbejder med Bo Trygt og Nabohjælp.

”Vi har også målrettet vores patruljering mod områder, hvor vi vurderer, der er størst risiko for indbrud,” siger vicepolitiinspektøren, der pointerer, at når et indbrud bliver anmeldt, sender politiet som det klare udgangspunkt en patrulje ud til gerningsstedet for at sikre spor.

”Disse spor kan nemlig være afgørende for vores opklaringsarbejde, selvom det desværre ikke altid er muligt at finde gerningspersonerne – især hvis de er omrejsende kriminelle."

 

Forebyggelse er stadig nøglen

Nordjyllands Politi opfordrer fortsat borgerne til at tage deres forholdsregler mod indbrud. Erfaringen viser nemlig, at små tiltag kan gøre en stor forskel og afskrække tyve fra at bryde ind: "Borgerne kan gøre meget for at forebygge indbrud. Det vigtigste er at være opmærksom og handle proaktivt,” siger Niels Kronborg.

 

Politikredsen anbefaler, at man tilmelder sig nabohjælp og skaber et stærkt netværk i sit kvarter – det gør en stor forskel. Sørg også for, at der er lys udenfor, klip hækken ned, og gør det generelt svært for tyven at bryde ind uforstyrret. Solide låse og sikringsbeslag er også vigtigt. Og så er det en god idé at undgå at efterlade værdigenstande, der kan friste, synligt i hjemmet.

 

”Endelig vil jeg opfordre til,” lyder det fra Niels Kronborg, ”at man kontakter politiet, hvis man ser noget mistænkeligt. Vi vil hellere have én anmeldelse for meget end én for lidt."

 

Udviklingen i indbrud

I 2021 blev der i Nordjylland kun anmeldt 54 juleindbrud. I 2022 steg antallet dog til 76 anmeldelser og i 2023 til 79. I år blev det til 42 juleindbrud.

 

Du kan tilmelde dig nabohjælp her og læse mere om indbrudssikring her.

https://dkr.dk/indbrud/indbrud-i-din-bolig

https://nabohjaelp.dk/

 

 

Pressens kontaktperson:

Niels Kronborg, vicepolitisinspektør, 5124 7690

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

15. juli 2025

Nordjyllands Politi

Efterforskning af dødsfald

Nordjyllands Politi har siden i går, den 14. juli 2025, efterforsket intenst i et mistænkeligt dødsfald, der skete på en adresse i Langholt. Her blev der afgivet skud, og da politiet kom frem til stedet, kunne man konstatere, at en 63-årig mand var afgået ved døden. De pårørende til afdøde er nu blevet underrettet. De nærmere omstændigheder omkring fundet og andre observationer gjorde, at politiet ret hurtigt skred til anholdelse af to personer.

11. juli 2025

Nordjyllands Politi

To mænd mistænkt for drabsforsøg efterlyses

I forbindelse med drabsforsøget på motorvejen den 30. maj 2025 på Nordjyske Motorvej E45 efterlyser Nordjyllands Politi nu to yderligere mistænkte i sagen. Alle oplysninger i sagen skal gives til politiet på telefon 114.

11. juli 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi assisterer norsk politi med et mistænkeligt forhold på færgen i Hirtshals

Nordjyllands Politi har torsdag aften foretaget anholdelse af en person på Hirtshals Havn, som man mistænkte for at have begået væbnet røveri hos en guldsmed torsdag eftermiddag i Oslo. Manden kom med færgen fra Norge.