Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

14. januar 2021 11:56

Indbrudstyv anholdt efter hurtig efterforskning


Natten mellem mandag og tirsdag, d. 11. – 12. januar 2021, var der indbrud på Hobro Postkontor i Adelgade. Ved indbruddet blev der stjålet flere forsendelser, mobiltelefoner og kontorudstyr, men man kunne ikke konstatere, hvordan det var lykkedes for gerningsmanden at komme ind.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Politiets indledte dog en efterforskning af sagen, og den førte i går eftermiddags, d. 13. januar 2021, til nye oplysninger: Tyvekosterne kunne befinde sig i en villa et sted i Hobro. 

Derfor rykkede politiet straks ud til villaen, fortæller efterforskningslederen, politikommissær Mikkel Brügmann, og på adressen traf man en lokal mand i 30’erne. 

”Ved den efterfølgende ransagning af villaen blev samtlige tyvekoster fra indbruddet fundet, og vi fandt også en del receptpligtig medicin,” siger Mikkel Brügmann. 

Manden blev anholdt af politiet, sigtet for indbrud, og han fremstilles senere i dag, d. 14. januar 2021.

Manden var for nylig løsladt efter at have begået lignende kriminalitet, og med et indbrud begået sammen aften er det politiets opfattelse, at han formentlig ville fortsætte sin kriminelle løbebane. 

”Det er tilfredsstillende, at vi havde muligheden for at slå til så hurtigt og skride til anholdelse,” siger Mikkel Brügmann. 
 
Grundlovsforhøret er i Retten i Aalborg kl. 13.00. 

Pressens kontaktperson: 

Mikkel Brügmann, politikommissær, Nordjyllands Politi, 5154 9858

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

24. juli 2026

Nordjyllands Politi

Politiet om PostNord Danmark Rundt i Nordjylland: Respekter afspærringer og følg alle anvisninger

Onsdag den 29. juli 2026 gennemføres 1. etape af PostNord Danmark Rundt 2026 med start og mål i Aalborg.

24. juli 2026

Nordjyllands Politi

Politiekspedition lukker i uge 31

Servicemeddelelse: Ekspeditionen på Grønlands Torv holder ligeledes lukket i næste uge, dvs. uge 31.

23. juli 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi styrker nærheden til borgerne med fod- og cykelpatruljering

Fod- og cykelpatruljer indsættes hen over sommeren i primært Aalborgs gader og stræder. Målet er en stærkere dialog med byens borgere, fordi denne form for patruljering opleves mere nærværende og netop indbyder til dialog mellem politi og borgere.