Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

15. januar 2025 14:04

Nedslående fartkontrol: Alt for høj hastighed gennem vejarbejde

Tidligere i denne uge, mandag den 13. januar 2025, valgte Nordjyllands Politi endnu en gang at gennemføre en hastighedskontrol på en vejstrækning, hvor der er et igangværende vejarbejde.

Det oplyser politikommissær og leder af trafiksektionen ved Nordjyllands Politi, Jess Falberg.

Denne gang var valget af kontrolsted faldet på Hadsund Landevej beliggende ved Fjellerad. Det skyldes, at politikredsen havde modtaget flere henvendelser om, at der blev kørt med høj fart netop gennem dette område, hvor hastighedsgrænsen er nedsat til 50 km/t. 

”Og meldingen til os var, at den for høje fart blandt andet skabte utryghed for de medarbejdere, som befinder sig ved vejbanen,” uddyber politikommissær Jess Falberg. 

Hastighedskontrollen fandt sted i tidsrummet kl. 05.40 - 11.15. 

”Resultatet viste sig at være ganske nedslående. Desværre,” lyder den korte konklusion fra politikommissæren.

 

Mange og dyre fartoverskridelser 

Mere uddybende lyder konklusionen videre, at der i alt blev registreret 84 hastighedsovertrædelse. Heraf vil 10 af disse ud over en bøde også medføre et klip i kørekortet, mens hele 13 af hastighedsovertrædelserne lå på et niveau, hvor der vil skulle ske en betinget frakendelse af førerretten, som ved et vejarbejde sker ved en hastighedsoverskridelse på mere end 40 procent.

Den højeste hastighed blev målt til 90 km/t.

Da bødetaksten for hastighedsovertrædelse ved vejarbejde fordobles, vil en overtrædelse, hvor man bliver målt til at køre 90 km/t, medføre en bøde på hele 9.600 kr. og en betinget frakendelse af førerretten, ligesom der ved samme lejlighed skal betale 500 kr. til Offerfonden.

”Det kan altså blive en dyr affære for den enkelte bilist, når man kører for stærkt gennem et vejarbejde; men det primære formål bag vores færdselsindsats handler om sikkerhed og trygheden for de mennesker, der arbejder på vores veje,” pointerer politikommissæren, der slutteligt henstiller til, at hastighedsgrænserne overholdes, og at der udvises det fornødne hensyn i trafikken. 

”For alles sikkerheds skyld. Der er dét, som det hele handler om.” 

 

Pressens kontaktperson

* Jess Falberg Nielsen, politikommissær, Nordjyllands Politi, 4026 8193
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Store mængder narko beslaglagt i politiaktion

Den 3. december 2025 slog Nordjyllands Politi til mod flere adresser beliggende i henholdsvis Aalborg Øst, Vodskov og Nørresundby. Det skete i en koordineret indsats anført af Operativ Specialefterforskning med støtte fra flere af politikredsens sektioner – og der var tale om en aktion rettet mod handel med opioder og euforiserende stoffer.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Dødfunden person er identificeret

Den person, som politiet den 4. november 2025 fandt afgået ved døden i Vodskov, er nu blevet endeligt identificeret.

2. december 2025

Nordjyllands Politi

AFLYST Voldeligt overfald i Jomfru Ane Gade - politiet efterlyser mistænkte

I de tidlige timer søndag den 5. oktober 2025 blev en person overfaldet af tre gerningsmænd i Jomfru Ane Gade. Overfaldet fandt sted på Heidis Beer Bars første sal klokken 03.00. Nordjyllands Politi efterlyser nu de formodede gerningsmænd offentligt, da efterforskningsskridt i sagen ikke har ført til pågribelse af de mistænkte personer i sagen.