Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

15. december 2022 13:00

To døde i alvorlig færdselsulykke på motorvej – stort oprydningsarbejde venter, før motorvej åbnes

To trafikanter er omkommet som følge af den tragiske ulykke, der i formiddags, d. 15. december 2022, indtraf på Motorvej E 45 tæt på Fårup syd for Hobro. De nærmeste pårørende til den ene afdøde, en 40-årig mand, er blevet underrettet. Politiet arbejder fortsat på identifikation af den anden omkomne person. Yderligere tre trafikanter er lettere tilskadekommet.

De lettere tilskadekomne er indtransporteret til sygehuse, hvor de i øjeblikket modtager behandling. 
Nordjyllands Politi og redningsberedskaberne arbejder fortsat ude på ulykkesstedet, og der var adskillige lastbiler og biler involveret i ulykken, der indtraf først i den ene spor, det sydgående, og kort derefter indtraf også en ulykke i det andet spor, det nordgående. 

”Derfor har vi for nuværende et stort oprydningsarbejde foran os, inden vi kan åbne motorvejen og igen få trafikken til at køre. Vi opfordrer derfor alle bilister og andre trafikanter til at søge andre ruter,” siger vicepolitiinspektør Henrik Skals, der fra politistationen i Aalborg koordinerer politiets indsats.  

Flere af de involverede bilister er af myndighederne blevet transporteret ind til politistationen i Hobro, hvor der er oprettet et evakueringscenter samt aktivereret et psykosocial beredskab til at håndtere de involverede. 

Der var tidligere meldt ud, at der var en alvorlig tilskadekommen, men der er rettelig tale om 3 lettere tilskadekomne og altså to dræbte mænd.  

Politiet har derudover, oplyser vicepolitiinspektør Henrik Skals, også et større undersøgelsesarbejde foran sig med at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken, herunder årsag m.m. 

”Der går et stykke tid, før vi kan udtale os om årsag til ulykken: Vi har et stort arbejde foran os, blandt andet med at afhøre trafikanter, vidner og tilskadekomne samt foretage undersøgelser på stedet og besigtige beskadigede køretøjer. Det arbejde skal udføres grundigt, så det kommer til at tage tid at få alle omstændigheder omkring denne tragiske ulykke klarlagt.” 

 

Har man behov for at tale med nogen som følge af ulykken, så kan man kontakte Offerrådgivningen i Nordjylland på telefon 116006 

Politiet har i øjeblikket ingen yderligere informationen. 

 

 

Pressens kontaktperson

Henrik Skals, vicepolitiinspektør, 3058 2385 
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

4. april 2026

Nordjyllands Politi

Eftersøgning fortsætter: Politiet opfordrer til gennemsøgning af egen grund

Nordjyllands Politi søger fortsat efter den savnede mand René, som senest er set i området ved Hals Sønderskov, søndag den 29. marts 2026.

2. april 2026

Nordjyllands Politi

Politiet efterforsker mistænkelige dødsfald i Løgstør

Nordjyllands Politi modtog onsdag den 1. april 2026 klokken 15.44 en anmeldelse om, at to beboere på en adresse i Løgstør – en ældre mand og en ældre kvinde – var blevet fundet afgået ved døden. Omstændighederne omkring fundet gør, at politiet betragter dødsfaldene som mistænkelige.

1. april 2026

Nordjyllands Politi

Efterlysning: Har du set René?

Nordjyllands Politi søger fortsat efter René, som sidst er set søndag på Måholtvej i Hals Sønderskov. Har du oplysninger i sagen, så kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.