Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

16. marts 2021 13:01

Landmand frakendt retten til dyrehold

En landmand fra Vendsyssel er ved landsretten den 10. marts 2021 blandt andet blevet frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller beskæftige sig personligt med dyr. Frakendelsen gælder i to år.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Frakendelsen til al dyrehold er sket, fordi landsretten fandt det bevist, at den tiltalte – en mand i 60’erne – i forbindelse med en transport af grise til slagtning d. 10. september 2017 før og under denne transport har udsat to grise for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. 

Derved stadfæster landsretten dommen fra Retten i Hjørring d. 21. september 2021.  

Landmanden fik – ud over frakendelsen af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 2 år – også en betinget dom på tre måneders fængsel. Frakendelsen af retten til at have dyrehold gælder fra endelig dom. 

 

Principiel afgørelse

Dyrevelfærdssektionen ved Nordjyllands Politi efterforskede sagen, og selvom sagen er nogle få år gammel, så har lederen af sektionen, politikommissær Henrik Jensen, i særlig grad hæftet sig ved denne stadfæstelse. 

”Der er nemlig tale om en principiel afgørelse med total rettighedsfrakendelse til dyrehold. Dét understreger, at man skal behandle sine dyr ordentligt og inden for lovens rammer – ellers får det en mærkbar konsekvens,” siger politikommissær Henrik Jensen, der dog understreger, at en række forudgående sager også har været medvirkende til sagens samlede udfald, idet tiltalte tidligere havde overtrådt dyreværnsloven.  

Frakendelsen til dyrehold skete i medfør af dyreværnslovens § 29, stk. 1 
 

Pressens kontaktperson

*Henrik Jensen, politikommissær, dyrevelfærdssektionen, Nordjyllands Politi, 3044 8878
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

23. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Spionagesag: To personer løsladt

To mænd blev tirsdag den 20. oktober 2026 om eftermiddagen fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for spionage. Begge er nu løsladt, mens efterforskningen fortsætter i sagen.

20. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Grundlovsforhør i spionagesag ved Retten i Aalborg

Nordjyllands Politi fremstiller i dag den 20. oktober 2026 klokken 16.30 to personer i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Aalborg. Sagen omhandler spionage.

20. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Politiet søger ejer til fundne kontanter

Et usædvanligt fund på et børnehus i Dybvad har ført til en efterlysning fra Nordjyllands Politi