Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

17. februar 2021 09:09

To personer fundet afgået ved døden

Tirsdag d. 16. februar 2021 kl. 17.27 indkom en anmeldelse om to livløse personer på en adresse i Sæby i Frederikshavn kommune. Da Nordjyllands Politi ankom til adressen, fandt man to afdøde personer. De nærmeste pårørende til begge afdøde er blevet underrettet.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Der er tale om en kvinde i 50’erne og en mand i 70’erne, der begge stammer fra Nordjylland.  

Politiet har siden i går og gennem hele natten efterforsket sagen massivt, og efterforsknings-arbejdet pågår fortsat, blandt andet skal der i dag, 17. februar 2021, foretages retsmedicinske undersøgelser.  

Det oplyser efterforskningslederen, vicepolitiinspektør Frank Olsen, der samtidig understreger, at der ikke er noget i politiets undersøgelser, der umiddelbart tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse. 

”Vi kan dog ikke udtale os konkret omkring dødsårsagen, før vores undersøgelser er færdiggjort, men der er som sagt ikke noget, der peger i retning af, at der skulle være sket en forbrydelse,” siger vicepolitiinspektøren.  

Stort efterforskningsarbejde fortsat i gang

Politiets efterforskningsskridt i sagen udgøres ud over retsmedicinske undersøgelser blandt andet af tekniske undersøgelser på og omkring findestedet af de afdøde personer, ligesom pårørende, naboer og andre personer afhøres til sagen. 

”På den måde stykker vi et præcist billede sammen af omstændighederne før, under og efter dødsfaldene,” forklarer Frank Olsen. 

Derfor vil der gå et stykke tid, før dette arbejde er tilendebragt, og først når det er helt afsluttet, er politiet således i stand til at melde præcist ud omkring dødsårsag. 

Nordjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ingen yderligere oplysninger. 

 

Pressens kontaktperson: 

Frank Olsen, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, 5162 3993
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

18. september 2026

Nordjyllands Politi

Målrettet motorvejsindsats omkring Aalborg: 73 forseelser registreret

Tæt kørsel, overhaling i nødspor og brug af håndholdt mobil. 73 forseelser fordelt på 57 personer blev registreret, da politiet tirsdag satte ind mod farlig adfærd på motorvejene omkring Aalborg.

17. september 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi holder mindedag fredag den 18. september

For at ære de danske politifolk, der mistede livet under Anden Verdenskrig og i tjeneste siden da, holder Nordjyllands Politi en offentlig mindehøjtidelighed den 18. september.

10. september 2026

Nordjyllands Politi

Aalborg: 11-årig postede trusler mod skoler på TikTok – politiet har klar opfordring til forældre

Nordjyllands Politi modtog onsdag den 9. september en anmeldelse om trusler fremsat på TikTok mod tre skoler i Aalborg. Politiet reagerede prompte, og en 11-årig skoleelev blev kort efter identificeret som brugeren bag det truende indhold. Politiet opfordrer alle forældre til at være opmærksomme på deres børns adfærd online.