Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

21. september 2021 10:27

26-årig mand anholdt efter borger-henvendelser


Nordjyllands Politi anholdt i går, 20. september kl. 23.05, en 26-årig mand, som man mistænker for en voldtægt d. 29. august.

Manden blev anholdt i Brønderslev midtby, hvilket skete efter adskillige borgerhenvendelser, der kom efter, at politiet i går eftermiddags gik i pressen med overvågningsvideo af den mistænkte mand.  

”Vi vil gerne takke for de mange borgerhenvendelser, der har gjort, at vi i går kunne skride til anholdelse i sagen,” lyder det fra efterforskningslederen, politikommissær Carsten Straszek, der tilføjer, at Nordjyllands Politi har modtaget så mange henvendelser i sagen, at det ikke har været muligt at følge op dem alle sammen endnu. ”Men vi forventer at kontakte de sidste i løbet af de næste par dage.” 

Politikommissæren oplyser videre, at man på baggrund af de mange henvendelser er blevet gjort bekendt, at den mistænkte mand over for flere borgere i Brønderslev har udvist en utryghedsskabende adfærd, når borgere har færdedes i Brønderslev midtby. 

”I den forbindelse undersøger vi nu også, om denne utryghedsskabende adfærd kan betegnes som en overtrædelse af straffeloven. Derfor kan det ikke udelukkes, at vi sigter den mistænkte mand for yderligere overtrædelser.” 
 
Den anholdte 26-årige fremstilles i et grundlovsforhør i Retten i Hjørring senere i dag. 

 

Pressens kontaktperson: 

Carsten Straszek, politikommissær, Nordjyllands Politi, 6118 7594
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. maj 2026

Nordjyllands Politi

18 knallerter røg på rullefeltet i Frederikshavn

Flere afdelinger fra Nordjyllands Politi forenede kræfterne og skred fredag den 8. maj 2026 til handling og udførte en større knallertkontrol ved en skole i Frederikshavn. 18 knallerter måtte en tur på rullefeltet, hvoraf 11 blev indtransporteret til nærmere undersøgelser.

1. maj 2026

Nordjyllands Politi

Færdselsindsats med særlig fokus på ulovlige knallerter

Torsdag den 30. april havde Nordjyllands Politi assistance fra flere andre politikredse, i forbindelse med en større færdselsindsats i Himmerland. Ud over den generelle færdsel var der et særligt fokus på knallerter, som politiet generelt modtager mange henvendelser omkring.

27. april 2026

Nordjyllands Politi

Busser dumpede kontrol med flere fejl

I forbindelse med buskontroller har Tungvognscenter Nord, med assistance fra Tungvognscenter Øst, i den forgangne uge gennemført målrettede kontroller af busser og tunge køretøjer onsdag i Frederikshavn og torsdag i Hjørring. Det viste sig at være en rigtig god idé, da kontrollen afdækkede en række fejl på mange af køretøjerne.