Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

21. november 2022 16:01

Fem mistænkte indbrudstyve anholdt

Berigelse ved Nordjyllands Politi har tidligere i dag, den 21. november 2022, anholdt fem personer, som man mistænker for at stå bag flere tilfælde af de indbrud, der i den seneste tid har plaget borgerne i Aalborg-området.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Det oplyser efterforskningsleder, politikommissær Ulf Munch Sørensen, der tilføjer, at dagens anholdelser er sket efter et længere efterforskningsarbejde af afdelingen for Berigelse.  

”Vi slog til kort efter klokken 9 mandag formiddag, og her foretog vi anholdelse af fem personer, tre mænd og to kvinder, der alle stammer fra lokalområdet. Ved anholdelsen af de fem personer blev de sigtet for flere indbruds- og tyveriforhold i især Hasseris og Kornblomstkvarteret i Aalborg,” siger politikommissær Ulf Munch Sørensen.

I forbindelse med indbrudskriminaliteten er der primært blevet stjålet designerlamper, dyre designermøbler samt sølvtøj. 

Politikommissæren oplyser, at der forventes grundlovsforhør i sagen i morgen i Retten i Aalborg. 

De anholdte er også blevet sigtet for indbrud og brugstyverier i andre politikredse, tilføjer Ulf Munch Sørensen, der forventer, at der kommer yderligere sigtelser i takt med, at efterforskerne fra Berigelse fortsætter deres arbejde i sagen. 

 

De anholdte i sagen er aldersmæssigt i 20’erne, 30’erne og 40’erne.

 

Pressens kontaktperson:

  •  Ulf Munch Sørensen, politikommissær, Nordjyllands Politi,5141 1362

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

4. april 2026

Nordjyllands Politi

Eftersøgning fortsætter: Politiet opfordrer til gennemsøgning af egen grund

Nordjyllands Politi søger fortsat efter den savnede mand René, som senest er set i området ved Hals Sønderskov, søndag den 29. marts 2026.

2. april 2026

Nordjyllands Politi

Politiet efterforsker mistænkelige dødsfald i Løgstør

Nordjyllands Politi modtog onsdag den 1. april 2026 klokken 15.44 en anmeldelse om, at to beboere på en adresse i Løgstør – en ældre mand og en ældre kvinde – var blevet fundet afgået ved døden. Omstændighederne omkring fundet gør, at politiet betragter dødsfaldene som mistænkelige.

1. april 2026

Nordjyllands Politi

Efterlysning: Har du set René?

Nordjyllands Politi søger fortsat efter René, som sidst er set søndag på Måholtvej i Hals Sønderskov. Har du oplysninger i sagen, så kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.