Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

22. juli 2021 14:13

3 personer fremstilles efter slagsmål i Aalborg

Nordjyllands Politi har siden i går efterforsket intenst i det slagsmål, der skete i det centrale Aalborg i går eftermiddags, hvor seks personer efterfølgende blev anholdt af politiet.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Af de seks personer – alle unge mænd fra 17-29 år – fremstilles 3 i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg i dag. De sigtes for at overtræde § 245 i straffeloven.  

Politiet vil, af hensynet til efterforskningen, anmode om, at grundlovsforhøret afholdes for lukkede døre.  

De øvrige 3 anholdte bliver i dag løsladt, men politiet opretholder sigtelsen mod dem. 

Politiet har ingen yderligere informationer om selve sagens detaljer af hensynet til den igangværende efterforskning.

”Vi vil dog gerne understrege, at slagsmål og lignende i det offentlige rum er helt uacceptabelt. Det sætter vi massivt ind over for, og efterforskningen i sagen fortsætter,” understreger lederen af efterforskningen, politikommissær Lene Mikel, der i øvrigt har ros til de mange borgere, der i løbet af i går hjalp politiet:

”Vi fik mange gode informationer fra borgerne, der hver for sig er er gode bidrag til sagens fulde belysning. Det vil vi gerne sige offentligheden tak for.” 

Man kan stadig ringe til politiet med relevant information i sagen og tip på telefon 114. 

De sigtede fremstilles i grundlovsforhøret med krav om varetægtsfængsling. 
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

15. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Indbrud i Nordjylland: Politiet søger oplysninger

Nordjyllands Politi efterforsker en række indbrud og tyverier i politikredsen og beder nu offentligheden om hjælp til at identificere to mænd, der sættes i forbindelse med sagerne. Aalborg er i øjeblikket særligt ramt.

15. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Advarsel fra politiet: Pas på aktive kontaktbedragere

Tre steder i politikredsen – i Hirtshals, Hobro og Hjørring – blev der i løbet af i går, den 14. oktober 2026, begået såkaldt kontaktbedrageri rettet mod ældre medborgere. Efterforskningen af sagerne er i gang; og Nordjyllands Politi vil i samme moment gerne advare mod denne form for kriminalitet.

2. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Politi i skudafgivelse – ingen tilskadekomst

Nordjyllands Politi blev tidligere i dag, den 2. oktober 2026, kaldt ud til en adresse beliggende i Suensonsgade i Aalborg. Anmeldelsesforholdet gik på nogle voldsomme uoverensstemmelser mellem to personer. ​