Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

24. januar 2024 11:01

Valsgård: Mindreårig sigtet i blotterisag

En ung mand under 18 år meldte tirsdag den 23. januar sig selv til Nordjyllands Politi i sagen, hvor en 11-årig pige i Valsgård, nordøst for Hobro, blev udsat for blufærdighedskrænkelse på vej hjem fra skole. Den unge mand er blevet sigtet for forholdet.

Politiet

Tirsdag den 23. januar 2024 henvendte en ung mand under 18 år sig på Hobro Politistation sammen med en forælder. Den unge mand ønskede at melde sig selv i blotterisagen fra Valsgård, hvor Nordjyllands Politi har efterlyst vidner og offentliggjort et signalement på en person, der den 17. januar omkring kl. 14:35 blottede sig for en 11-årig pige, da hun var på vej hjem fra skole.

”Den unge mand blev afhørt til sagen. Han fortalte, at han var ked af det, der var sket, og at pigen var blevet utryg over hans handling. Det var årsagerne til, at han sammen med en forælder valgte at opsøge politiet,” forklarer efterforskningsleder og politikommissær Mikkel Brügmann, Nordjyllands Politi.

Han fortæller videre:

”Den unge mand er nu sigtet for blufærdighedskrænkelse, og han kan se frem til et retsligt efterspil.”

Politikommissæren oplyser, at der er tale om en ung mand fra Mariagerfjord kommune.

 

Sagen opklaret – tak for henvendelser

Nordjyllands Politis efterforskning – der blandt andet har bestået i at finde mulige vidner, foretage forhøringer og afhøringer og forestå undersøgelser omkring gerningsstedet – er nu afsluttet.

”Blufærdighedskrænkelse er en alvorlig sag, og det skaber utryghed. Derfor er vi glade for, at gerningsmanden er identificeret, og vi anser sagen for at være opklaret. Jeg vil gerne samtidig sige tak for de henvendelser, vi har fået fra befolkningen,” runder politikommissær Mikkel Brügmann af.

Nordjyllands Politi aflyser den tidligere udsendte efterlysning i sagen.

Pressens kontakt

Mikkel Brügmann, politikommissær, Nordjyllands Politi, tlf. 5154 9858

 
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

7. august 2025

Nordjyllands Politi

Har du set 23-årig mand? Så ring straks 114

Nordjyllands Politi leder fortsat efter den 23-årig mand, som tidligere i denne uge – mandag den 4. august 2025 – gik fra Aalborg Psykiatriske Sygehus. Manden er behandlingskrævende – og derfor ønsker politiet at få den pågældende mand pågrebet hurtigst muligt.

5. august 2025

Nordjyllands Politi

23-årig mand efterlyses

En mand på 23 år er mandag den 4. august 2025 om eftermiddagen gået fra Aalborg Psykiatriske Sygehus, og han er behandlingskrævende, hvorfor Nordjyllands Politi efterlyser den pågældende i offentligheden.

5. august 2025

Nordjyllands Politi

Sommerindbrud på niveau med sidste år: Fra 120 til 115

Politiets rapporter har, hen over sommerugerne, været præget af anmeldelser om indbrud. Politikredsens foreløbige tal tyder dog på, at sommeren 2025 har været på nogenlunde niveau med sidste år. I hvert fald var der 120 indbrud i privat beboelse i juni og juli måned sidste år mod 115 i de to samme måneder i år. Dog med det forbehold at der kan komme lidt efteranmeldelser ind, når de sidste nordjyder vender hjem fra sommerferie.