Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

6. marts 2020 12:37

Tre mænd anholdt for indbruds-kriminalitet i politiaktion


Nordjyllands Politi har gennem længere tid efterforsket et indbrud i en landejendom beliggende øst for Aalborg. Indbruddet blev begået i september 2019. I går slog politiet så til i anholdelses-aktion.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Det var på baggrund af sagens udvikling, at politiet i går, torsdag den 5. marts 2020, besluttede at slå til og foretage anholdelse og ransagning hos tre mænd i alderen 28, 31 og 35 år, der alle er bosiddende i Aalborg.

Det oplyser den ansvarlige for politiets efterforskning, politikommissær Mikkel Brügmann. 

Og det skulle vise sig at være en fornuftig beslutning. 

”Ved ransagningen fandt vores efterforskere nemlig formodede tyvekoster fra mindst tre indbrud i privat beboelse. Vi fandt også en del blankvåben og en stor mængde fyrværkeri,” siger politikommissæren. 

Han tilføjer, at der ved ransagningen hos den 28-årige mand blev fundet 6 skydevåben samt en del ammunition. 

”Vi er meget tilfredse med resultatet af aktionen i går. Nu håber vi, at de mange formodede tyvekoster kan genforenes med deres rette ejerfolk, ligesom vi har fået fjernet skydevåben fra det offentlige rum,” siger Mikkel Brügmann.  

Den 28-årige mand  blev tidligere i dag, fredag 6. marts, fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg, hvor han blev fængslet i foreløbig fire uger. De to øvrige mistænkte mænd er løsladt, men politiet opretholder sigtelsen for blandt andet indbrud mod dem. 

Politiet har ingen yderligere informationer i sagen på nuværende tidspunkt.

 

Pressens kontaktperson: 

Mikkel Brügmann, politikommissær, Nordjyllands Politi, 5154 9858
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

18. september 2026

Nordjyllands Politi

Målrettet motorvejsindsats omkring Aalborg: 73 forseelser registreret

Tæt kørsel, overhaling i nødspor og brug af håndholdt mobil. 73 forseelser fordelt på 57 personer blev registreret, da politiet tirsdag satte ind mod farlig adfærd på motorvejene omkring Aalborg.

17. september 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi holder mindedag fredag den 18. september

For at ære de danske politifolk, der mistede livet under Anden Verdenskrig og i tjeneste siden da, holder Nordjyllands Politi en offentlig mindehøjtidelighed den 18. september.

10. september 2026

Nordjyllands Politi

Aalborg: 11-årig postede trusler mod skoler på TikTok – politiet har klar opfordring til forældre

Nordjyllands Politi modtog onsdag den 9. september en anmeldelse om trusler fremsat på TikTok mod tre skoler i Aalborg. Politiet reagerede prompte, og en 11-årig skoleelev blev kort efter identificeret som brugeren bag det truende indhold. Politiet opfordrer alle forældre til at være opmærksomme på deres børns adfærd online.