Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

26. marts 2025 15:55

Rebild Kommune og Nordjyllands Politi styrker samarbejdet om tryghed og indbrudsforebyggelse

Rebild Kommune, Nordjyllands Politi og Bo Trygt har i dag onsdag den 26. marts underskrevet en ny samarbejdsaftale, "Bo trygt i Rebild", der har til formål at fremme trygheden og reducere antallet af indbrud i kommunen.

Selvom indbruddene i kommunen allerede er få, og beboernes tryghed generelt er høj, ønsker Nordjyllands Politi og Rebild Kommune at tage endnu et skridt mod en tryggere fremtid. Parterne har derfor i dag onsdag den 26. marts skrevet under på en ny aftale om at sikre et fortsat og forstærket fokus på indbrudsforebyggelse og tryghed i boligområder.

”Forebyggelse er en vedvarende og bredspektret opgave, og vi har allerede et solidt samarbejde med Rebild Kommune på forskellige områder, men gennem denne aftale styrker vi vores fælles indsats for at gøre lokalsamfundene endnu mere trygge, specifikt med fokus på indbrud og tryghed i den enkeltes hjem og nærmiljø,” udtaler politidirektør Anne Marie Roum Svendsen fra Nordjyllands Politi.

Aftalen rummer flere tilbud om tryghedsskabende aktiviteter, som for eksempel fælles byvandringer med politiet og informerende arrangementer i relevante boligområder og almennyttige boligselskaber. Her vil borgerne få mulighed for at diskutere konkrete tiltag, der kan gøre deres hjem og boligområder mindre attraktive for indbrudstyve. 

Men et af de vigtigste initiativer i aftalen er at inddrage flere borgere i netværk som Nabohjælp og Nabovenner. Gennem disse ordninger kan naboer nemlig hjælpe hinanden med at holde øje med området og dele relevante oplysninger. På den måde kan man hurtigt sprede vigtige forebyggende råd til hele lokalområdet.

”Som det allerede er nævnt, oplever borgerne i Rebild Kommune en meget høj grad af tryghed. Det skal vi som kommune naturligvis støtte op om at holde fast i og gøre endnu bedre. Borgerne i Rebild Kommune er i forvejen meget engagerede i en lang række fællesskaber og foreninger, og vi ved at en del allerede er tilknyttet initiativer som Nabohjælp og Nabovenner. Det er mit håb at vi med denne aftale kan få endnu flere med, siger borgmester Jesper Greth. 

 

Partnerskabsaftalen blev underskrevet på rådhuset i Støvring onsdag den 26. marts af politidirektør Anne Marie Roum Svendsen, Nordjyllands Politi, og borgmester Jesper Greth, Rebild Kommune.

Partnerskabsaftalen blev underskrevet på rådhuset i Støvring onsdag den 26. marts af politidirektør Anne Marie Roum Svendsen, Nordjyllands Politi, og borgmester Jesper Greth, Rebild Kommune.
Partnerskabsaftalen blev underskrevet på rådhuset i Støvring onsdag den 26. marts af politidirektør Anne Marie Roum Svendsen, Nordjyllands Politi, og borgmester Jesper Greth, Rebild Kommune.
 

Fakta

Partnerskabsaftalen ”Bo trygt i Rebild” er et samarbejde mellem Nordjyllands Politi, Rebild Kommune og Bo trygt. Samarbejdet er indgået pr. 26. marts 2025 og er indtil videre gældende frem til og med 2026.
 
TrygFonden og Realdania står bag Bo trygt sammen med Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.
 
https://nabohjaelp.botrygt.dk 
https://botrygt.dk 
 

Pressens kontakt

Lasse Kragh, vicepolitiinspektør, leder af Patruljecenter Himmerland, Nordjyllands Politi, tlf. 4012 5754
Jesper Greth (V), borgmester, Rebild Kommune, tlf. 4062 7852


Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

4. april 2026

Nordjyllands Politi

Eftersøgning fortsætter: Politiet opfordrer til gennemsøgning af egen grund

Nordjyllands Politi søger fortsat efter den savnede mand René, som senest er set i området ved Hals Sønderskov, søndag den 29. marts 2026.

2. april 2026

Nordjyllands Politi

Politiet efterforsker mistænkelige dødsfald i Løgstør

Nordjyllands Politi modtog onsdag den 1. april 2026 klokken 15.44 en anmeldelse om, at to beboere på en adresse i Løgstør – en ældre mand og en ældre kvinde – var blevet fundet afgået ved døden. Omstændighederne omkring fundet gør, at politiet betragter dødsfaldene som mistænkelige.

1. april 2026

Nordjyllands Politi

Efterlysning: Har du set René?

Nordjyllands Politi søger fortsat efter René, som sidst er set søndag på Måholtvej i Hals Sønderskov. Har du oplysninger i sagen, så kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.