Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

13. februar 2026 13:09

37-årig mand anholdt i Nørresundby – sigtet for 11 indbrud

Nordjyllands Politi anholdt torsdag den 12. februar en 37-årig mand i Nørresundby. Manden er indtil videre sigtet for 11 forhold om indbrud, begået i lokalområdet.

Politilogo på patruljebil

Foto: Niclas Jessen

Anholdelsen fandt sted torsdag eftermiddag, hvor den 37-årige blev standset, mens han kom kørende på løbehjul. I forbindelse med anholdelsen fandt politiet et koben i hans rygsæk.

”Vi har gennem noget tid efterforsket en række indbrud i området, og torsdag lykkedes det os at anholde en mistænkt. Han blev standset, mens han kørte rundt i Nørresundby, og i hans rygsæk fandt vi et koben, som vi formoder kan være anvendt i forbindelse med nogle af indbruddene,” siger politikommissær ved Nordjyllands Politi, Ulf Munch Sørensen.

 

”Der er tale om en længere efterforskning, hvor vi har arbejdet med både tekniske spor og vidneforklaringer. Vi har en teori om, at anholdelsen kan få betydning for opklaringen af flere indbrud i området,” udtaler politikommissæren.

Ifølge efterforskningen er den 37-årige primært gået efter letomsættelige værdier som smykker, ure og kontanter. Blandt andet er den sigtede mistænkt for at have tømt en børnesparegris for opsparede penge samt for at have fjernet kontanter fra fødselsdagskort, der lå i en bolig.
”Ud over de økonomiske tab rammer det her også noget følelsesmæssigt, når personlige ejendele og børns opsparing bliver stjålet; sådanne indbrud er ganske indgribende for de ramte familier,” udtaler politikommissæren.

Den 37-årige blev i dag, fredag den 13. februar, fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, her blev han varetægtsfængslet i fire uger. Efterforskningen fortsætter, og politiet udelukker ikke, at der kan komme yderligere sigtelser.

 

 

Gode råd til indbrudssikring i vinterferien

 

I forbindelse med den kommende vinterferie i det Nordjyske opfordrer Ulf Munch Sørensen borgerne til at være ekstra opmærksomme på at sikre deres bolig:

  • Sørg for at låse alle døre og vinduer – også kælder- og bagdøre.
  • Tænd udendørs belysning med sensor.
  • Brug tænd/sluk-ure på lamper indendørs, så boligen ser beboet ud.
  • Undlad at annoncere ferie på sociale medier.
  • Aftal med naboer, at de holder øje med boligen, tømmer postkassen og måske parkerer i indkørslen.

”Indbrudstyve går ofte efter boliger, der ser ubeboede ud. Små tiltag kan gøre en stor forskel og få tyven til at vælge en anden adresse,” siger politikommissæren.



Pressens kontakt

Ulf Munch Sørensen, politikommissær, Operativ Specialefterforskning, Nordjyllands Politi: 5141 1362

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

2. april 2026

Nordjyllands Politi

Politiet efterforsker mistænkelige dødsfald i Løgstør

Nordjyllands Politi modtog onsdag den 1. april 2026 klokken 15.44 en anmeldelse om, at to beboere på en adresse i Løgstør – en ældre mand og en ældre kvinde – var blevet fundet afgået ved døden. Omstændighederne omkring fundet gør, at politiet betragter dødsfaldene som mistænkelige.

1. april 2026

Nordjyllands Politi

Efterlysning: Har du set René?

Nordjyllands Politi søger fortsat efter René, som sidst er set søndag på Måholtvej i Hals Sønderskov. Har du oplysninger i sagen, så kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.

1. april 2026

Nordjyllands Politi

Tre personer fremstilles i grundlovsforhør i sag om to brande

Tre personer bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. De er sigtet i forbindelse med en eksplosionsagtig brand i Dronninglund natten til mandag samt en brand i Karup J den 26. marts.