Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

23. maj 2026 20:56

Festen fortsætter til karneval – det samme gør politiet


Aftenen skrider frem, og festlighederne i Kildeparken fortsætter. Der er fortsat mange feststemte mennesker i gaderne. Nogle er på vej hjem, mens andre fortsætter festen. Politiet opfordrer alle til fortsat at passe på hinanden og være ekstra opmærksomme i trafikken. Her følger en aftenstatus på politiets indsats til Aalborg Karneval 2026.

Politiet

”Der er stadig mange feststemte mennesker i byen; lige nu er de fleste samlet i Kildeparken, men festen fortsætter rundt omkring. Oprydningen pågår stadig, og der går lidt tid inden vi kan åbne alle veje, men det går støt fremad,” beretter politiets leder af indsatsen, vicepolitiinspektør Søren Pejtersen.

Søren Pejtersen fortæller videre, at det heldigvis for langt de fleste har været en god og festlig dag, men at politiet i løbet af dagen også har modtaget flere anmeldelser af forskellig karakter:

”Vi har haft en stor og massiv politimæssig tilstedeværelse under optoget og i Kildeparken, hvilket blandt andet har resulteret i et større antal sigtelser for besiddelse af euforiserende stoffer og salg heraf, på nuværende tidspunkt har vi 95 sager i den kategori. Vi har dagen igennem haft tre sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Derudover har vi haft – som tidligere nævnt – to anholdte i forbindelse med overtrædelse af knivloven, ligesom der er optaget fem anmeldelser om vold, som nu behandles. Der har været foretaget anholdelse og sigtelse i to af sagerne. Totalt har vi anholdt 10 personer i løbet af dagen, relateret til karneval,” fortæller Søren Pejtersen. Han understreger at arbejdet fortsætter natten igennem, så den sidste sag er ikke skrevet endnu.

 

 

Godt samarbejde får dagen til at glide

 ”Der har dagen igennem været et godt og tæt samarbejde mellem politiet, regionens sundhedsberedskab – som blandt andet har ydet en stor indsats i den fremskudte skadestue – Nordjyllands Beredskab, Flyvevåbnet samt de frivillige fra Politihjemmeværnet, som har bistået med blandt andet afspærring og tryghedsskabende tilstedeværelse. 

”Vi vil gerne takke dem alle for indsatsen, ligesom vi også vil takke karnevallets frivillige og de mange karnevalsdeltagere, der har hjulpet hinanden godt igennem dagen. Politiet vil fortsat være synligt til stede i nattelivet og følger udviklingen tæt resten af natten for at sikre, at karnevallet afsluttes trygt og sikkert for alle,” slutter Søren Pejtersen.

 

Pressens kontakt

KSN-pressetelefonen lukker ned og vagtchefen er pressens kontakt.
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

26. maj 2026

Nordjyllands Politi

Efterlysning: To fanger undveget fra åbent fængsel

Nordjyllands Politi efterlyser to indsatte, der er undveget fra det åbne fængsel Kragskovhede ved Jerup. De to mandlige indsatte forlod fængslet søndag den 24. maj, og politiet arbejder intensivt på at lokalisere dem. Samtidig beder politiet offentligheden om hjælp.

26. maj 2026

Nordjyllands Politi

36-årig mand anholdt efter formodet brandstiftelse

Efter en kort og intens efterforskning har Nordjyllands Politi anholdt en 36-årig mand, efter en brand i en trappeopgang i Brønderslev. Manden er nu sigtet for kvalificeret brandstiftelse.

23. maj 2026

Nordjyllands Politi

Politi: Status på Aalborg Karneval

De mange tusinde karnevalsdeltagere har siden formiddagen festet sig gennem Aalborgs gader. Mange af deltagerne i optoget er nu nået frem til Kildeparken, men der er trængsel ved Vesterbro/Kildeparken. Fra politiet lyder meldingen, at optoget indtil videre har forløbet festligt og forholdsvis roligt.