Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

22. januar 2026 10:33

Politiet søger 36-årig mand fra Hjørring

**EFTERLYSNING AFLYST**
Nordjyllands Politi efterlyser en 36-årig mand, som onsdag formiddag gik fra sin bopæl i Hjørring i mulig nedtrykt sindstilstand.

**OPDATERING: Den 36-årige mand, som har været savnet siden onsdag den 21. januar 2026 ved formiddagstid, er fundet afgået ved døden. De pårørende er underrettet. Der er ingen mistænkelige omstændigheder omkring dødsfaldet, som politiet betegner som en tragisk hændelse. Politiet sender en tak til alle, der har delt efterlysningen, og opfordrer samtidig medier til at slette billedet af den 36-årige.
Nordjyllands Politi har ingen yderligere oplysninger.**

Manden forlod sin bopæl i Hjørring onsdag den 21. januar 2026 omkring kl. 11.00, her gik han i ukendt retning og er ikke set siden. Politiet iværksatte en eftersøgning i området, med blandt andet hundepatruljer og drone.

“Denne indsats har kørt natten igennem og fortsætter i dag. Vi er bekymrede for mandens trivsel og leder derfor intensivt i området. Vi håber, at borgerne vil hjælpe os ved at holde øje og kontakte os, hvis de har set eller ser ham,” siger vagtchef Torben Arendrup ved Nordjyllands Politi, som også har en anden appel til borgerne: “Følg patruljernes anvisninger, hvis I er ude at lede, så spor ikke ødelægges. Det vanskeliggør arbejdet, særligt for vores hundepatruljer.”

Den bortgåede beskrives som:
[signalement fjernet]


Politiet opfordrer borgere i og omkring Hjørring til både at være opmærksomme i gadebilledet og til at gennemse privat og erhvervsmæssig videoovervågning, herunder fra overvågningskameraer, dashcams og lignende, som kan have filmet manden i tidsrummet fra kl. 11.00 og frem.

“Videoovervågning kan være afgørende for, at vi kan fastlægge mandens færden. Har man optagelser, som kan være relevante, vil vi meget gerne høre om det,” siger vagtchefen.

Har man oplysninger i sagen, eller ser man den efterlyste mand, bedes man straks kontakte politiet på telefon 114.

Nordjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, men opdaterer sagen, hvis der sker nyt.

 

 

 

Pressens kontakt

Vagtchefens pressetelefon 5154 1555  i følgende tidsrum:

Kl. 05.00-06.30
Kl. 09.00-10.00
Kl. 12.30-13.30
Kl. 16.00-17.30
Kl. 20.30-21.30
Kl. 01.00-02.00

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

2. april 2026

Nordjyllands Politi

Politiet efterforsker mistænkelige dødsfald i Løgstør

Nordjyllands Politi modtog onsdag den 1. april 2026 klokken 15.44 en anmeldelse om, at to beboere på en adresse i Løgstør – en ældre mand og en ældre kvinde – var blevet fundet afgået ved døden. Omstændighederne omkring fundet gør, at politiet betragter dødsfaldene som mistænkelige.

1. april 2026

Nordjyllands Politi

Efterlysning: Har du set René?

Nordjyllands Politi søger fortsat efter René, som sidst er set søndag på Måholtvej i Hals Sønderskov. Har du oplysninger i sagen, så kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.

1. april 2026

Nordjyllands Politi

Tre personer fremstilles i grundlovsforhør i sag om to brande

Tre personer bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. De er sigtet i forbindelse med en eksplosionsagtig brand i Dronninglund natten til mandag samt en brand i Karup J den 26. marts.