Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

28. januar 2022 14:10

200.000 kroner i bøder for svindel med køre-/hviletid

Tungvogncenter Nord udførte kontrol af lastbiler mellem den 15. – 21. januar. Blandt overtrædelserne var snyd med førerkort, der udløste klækkelige bøder og 10 sigtelser for personelfalsk.

Kontrol af lastbil

Foto: Thomas Tolstrup

Mellem fredag den 15. januar og fredag den 21. januar foretog Nordjyllands Politi Færdselsafdelings Tungvogncenter Nord (TCN) kontrol af lastbiler. Lastbiler, der viste sig at skjule på en del lovovertrædelser.

 

Blandt disse overtrædelser var følgende:

  • Snyd med førerkort medførte i alt 32 sigtelser
  • Fiktiv undtaget-kørsel medførte en række sigtelser
  • Formular skjulte på overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelsene

”Det er nogle voldsomme bøder, der bliver udskrevet. Men det skal også have en afskrækkende effekt. Det er dog tilsyneladende ikke alle chauffører, der føler sig skræmte. Når vi finder sådanne tre ret store sager inden for en uge, betyder det også, at vi fortsætter i samme grad med vores kontroller for at finde dem der ønsker at indrette sig efter reglerne,” udtaler Claus Kjær-Pedersen.

 

Snyd med førerkort medførte i alt 32 sigtelser

Fredag den 21. januar kontrollerede TCN eksempelvis en polsk indregistreret lastbil med en udenlandsk chauffør. Efter lidt efterforskning kunne det konstateres, at chaufføren havde kørt på to førerkort i takografen. Derved havde han kørte længere tid end tilladt i forhold til køre- og hviletidsreglerne. Chaufføren havde kørt de sidste 28 arbejdsdage på to førerkort, hvilket medførte sigtelse for 10 tilfælde af personelfalsk samt 10 sigtelser for overtrædelse af takografforordningen, da der ved brug af to førerkort ikke registreres de korrekte køre- og hviletidsoplysninger for chaufføren.

Samtidig udløser de 28 dages kørsel også 12 overtrædelser af køre og hviletidsbestemmelserne.

”Det tyder på, at chaufføren flere dage har kørt uafbrudt 7-8 timer i træk. Et par af dagene havde han kun afholdt 5 timers hvil, hvilket er alt for lidt. Heldigvis fik vi standset chaufføren, inden det for alvor gik galt. Det er jeg meget tilfreds med,” udtaler politikommissær Claus Kjær-Pedersen fra TCN, Nordjyllands Politi.

 

200.000 kr. i bøder

Overtrædelserne i den pågældende sag løber anslået op i en bøde til chaufføren på ca. 27.000 kroner og anslået 175.000 kroner til vognmanden – i alt over 200.000 kroner. Dertil kommer muligheden for, at sagen – når den er færdigefterforsket – overdrages til anklagemyndigheden, der vil tage stilling til strafpåstanden vedrørende de 10 forhold for personelfalsk.

 

Fiktiv undtaget-kørsel medførte en række sigtelser

Samme dag – fredag den 21. januar – bragte TCN en anden lastbil til standsning. Her blev det konstateret, at der ved flere tilfælde blev kørt uden førerkort i lastbilens takograf. Det var forsøgt skjult ved at definere out-kørsel i takografen. Lastbilens opbygning og indretning gjorde, at der var meget usandsynligt, at den blev anvendt til out-kørsel. Chaufføren indrømmede hurtigt, at det var ham, der havde kørt lastbilen. Han ville nå frem og tilbage mellem læssested i Tyskland og lossested i Danmark på samme dag.

”Den tyske vognmand var ikke udpræget stolt af chaufføren,” tilføjer politikommissæren. ”Det var ikke noget, han havde opfordet til, og chaufføren kunne se frem til en meget alvorlig samtale ved hjemkomsten til Tyskland.”

 

Samlet bøde på 58.500 kr.

Den samlede bøde for disse forhold blev i alt 58.500 kroner.

”Når først den fiktive out-kørsel bliver regnet med i den samlede køretid, vil det ofte resultere i for lang køretid uden pause eller lang daglig køretid, hvilket så igen får indflydelse på den daglige hviletid. Når chaufføren ikke afholder de lovpligtige pauser og hvil, er det farligt for trafiksikkerheden,” afrunder politikommissær Claus Kjær-Pedersen. 

 

Formular skjulte på overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelsene

Fredag den 15. januar var en udenlandsk lastbil med to chauffører i kontrol ved Århus. Patruljen fandt hurtigt nogle mindre forseelser af køre- og hviletidsreglerne og ligeledes kørsel uden førerkort i lastbilens takograf. 

”Chaufføren hev straks en Roadside Check form frem. Med den kunne han bevise, at han allerede var blevet sanktioneret for de mindre overtrædelser i et andet land i Europa. Det viste sig dog, at det pågældende lands kontrolmyndighed alene havde analyseret og kontrolleret data fra chaufførens førerkort”, udtaler politikommissær Claus Kjær-Pedersen.

Ved kontrol af data fra takografen fremkom alle de mulige overtrædelser, som de chauffører, der har benyttet lastbilen, har begået. I dette tilfælde kørsel uden kort 7 timer i træk, hvilket resulterede i en køretid – uden pause – på over 9 timer. Det er over 100% mere end de tilladte 4 timer og 30 minutter.

 

Bødekrav på 30.500 – og det dobbelte

Det samlede bødekrav i denne sag er på 30.500 kroner til chaufføren – og det dobbelte til vognmanden.

 

”Roadside Check form er en blanket, der er ens over hele Europa. Den indeholder informationer om, hvornår chaufføren har været i kontrol og hvilke overtrædelser, der allerede har resulteret i en bøde. På den måde kan andre landes kontrolmyndigheder se, at netop de overtrædelser ikke skal sanktioneres igen. Det er måden, hvorpå chaufføren kan undgå dobbeltstraf. Det er nødvendigt, når man kigger 1+28 dage tilbage i kørehistorikken,” fastslår politikommissær Claus Kjær-Pedersen.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Tungvognskontrol på E45 viser plads til forbedringer

Tungvognscenter Nord afholdte, sammen med en række aktører, tungvognskontrol torsdag den 18. april 2024 nord for Randers på motorvej E45. Kontrollen afslørede plads til forbedringer.

18. april 2024

Nordjyllands Politi

Grundlovsforhør efter knivstik i Nørresundby

Der var formentlig tale om et sammenstød internt i det kriminelle miljø, da en 38-årig mand kort efter midnat, den 18. april 2024, blev stukket i brystet. Episoden fandt sted i et boligkvarter i Nørresundby. En 45-årig mistænkt blev kort efter hændelsen anholdt; han blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag.

12. april 2024

Nordjyllands Politi

To mænd anholdt for indbrud

Nordjyllands Politi skred i nat, den 12. april 2024, til anholdelse af to mænd, som politiet mistænker for at stå bag flere tilfælde af indbrudskriminalitet begået forskellige steder i politikredsen i løbet af de sidste måneder.