Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

11. november 2019 09:39

Pige omkommet i alvorlig færdselsulykke


En 12-årig pige blev i morges i Østervrå i Vendsyssel påkørt af en bil. Pigen omkom efterfølgende af sine kvæstelser. De pårørende til pigen er underrettet.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Ulykken skete på Brøndenvej, 9750 Østervrå, kl. 07.27, da pigen, der var på løbehjul, blev påkørt af en bil. 

”Pigen pådrog sig alvorlige kvæstelser i forbindelse med ulykken, og hun blev med ekskorte kørt til Aalborg Universitetshospital,” siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mads Hessellund.

Pigen blev efterfølgende på hospitalet, kl. 09.02, erklæret for død. 

Fører anholdt

Føreren af bilen, en mand i 50’erne, der påkørte pigen, er uskadt, men han blev efterfølgende anholdt af politiet, da man har mistanke om, at personen var påvirket. 

”Der vil blive udtaget en blodprøve, ligesom føreren vil blive afhørt,” siger Mads Hessellund.

Derpå vil der ske en juridisk vurdering af sagen. 

Undersøgelse pågår 

Politiet er i øjeblikket i færd med at foretage en række undersøgelser på uheldsstedet på Brøndenvej, ligesom en bilinspektør arbejdet på stedet. 

”Vi kan ikke udtale os nærmere omkring ulykkens omstændigheder. Det er vi ved at undersøge. Derfor vil både politi og bilinspektør arbejde på stedet i længere tid for at undersøge og dokumentere alle omstændighederne omkring ulykken,” understreger vagtchefen.  

 

De pårørende til pigen er underrettet.  

Politiet har ingen yderligere information på nuværende tidspunkt. 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Tungvognskontrol på E45 viser plads til forbedringer

Tungvognscenter Nord afholdte, sammen med en række aktører, tungvognskontrol torsdag den 18. april 2024 nord for Randers på motorvej E45. Kontrollen afslørede plads til forbedringer.

18. april 2024

Nordjyllands Politi

Grundlovsforhør efter knivstik i Nørresundby

Der var formentlig tale om et sammenstød internt i det kriminelle miljø, da en 38-årig mand kort efter midnat, den 18. april 2024, blev stukket i brystet. Episoden fandt sted i et boligkvarter i Nørresundby. En 45-årig mistænkt blev kort efter hændelsen anholdt; han blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag.

12. april 2024

Nordjyllands Politi

To mænd anholdt for indbrud

Nordjyllands Politi skred i nat, den 12. april 2024, til anholdelse af to mænd, som politiet mistænker for at stå bag flere tilfælde af indbrudskriminalitet begået forskellige steder i politikredsen i løbet af de sidste måneder.