Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

13. juni 2019 11:39

Vognmand og chauffør står til bøder for over 100.000 kroner

Politiets Tungvognscenter Nord kunne konstatere en række lovovertrædelser, da de standsede en lastbil ved Herning onsdag den 12. juni 2019. Vognmanden bag står til en større bøde, mens chaufføren også risikerer en betinget fængselsdom.

”Vi har lavet flere kontroller i Midt- og Vestjyllands og Østjyllands politikreds i løbet af de sidste tre dage. Denne lastbil blev så standset som en ud af cirka 100 køretøjer i går,” forklarer lederen af politiets Tungvognscenter Nord, politikommissær Claus Kjær-Pedersen.

Da politiet standsede den omtalte udenlandsk indregistrerede lastbil ved Herning, opdagede de, at lastbilchaufføren i seks tilfælde havde anvendt sin kærestes førerkort i lastbilens takograf og dermed havde overtrådt reglerne omkring køre-hviletid. 

Derfor nedlægger Anklagemyndigheden nu påstand om betinget fængsel i 40 dage og advarsel jf. Udlændingeloven. Chaufføren kan formentlig også se frem til en større bøde.

 

Vognmand risikerer bøde i 100.000-kroner-klassen

Chaufførens vognmand kan også blive dømt til at betale en bøde i omegnen af 100.000 kr. for sit ansvar i sagen. Dertil kommer ”regningen” for fejl og mangler i fragtbrevene for til sammen 20.000 kr. 

Lastbilen er nu klampet med hjullås ved Herning, indtil bødedepositum mv. er deponeret hos politiet. 

Der vil blive afholdt retsmøde i sagen den 10. september 2019.

Politiets Tungvognscenter Nord, der har hovedkvarter på Politigården i Aalborg, holder løbende kontroller i hele Jylland. 

Pressens kontaktperson er:

• Claus Kjær-Pedersen, politikommissær, Nordjyllands Politi, tlf. 4012 6286

 

 Politiets Tungvognscenter Nord kunne konstatere en række lovovertrædelser, da de standsede en lastbil ved Herning onsdag den 12. juni 2019. Lastbilen er nu klampet med hjullås ved Herning, indtil bødedepositum mv. er deponeret hos politiet.

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Tungvognskontrol på E45 viser plads til forbedringer

Tungvognscenter Nord afholdte, sammen med en række aktører, tungvognskontrol torsdag den 18. april 2024 nord for Randers på motorvej E45. Kontrollen afslørede plads til forbedringer.

18. april 2024

Nordjyllands Politi

Grundlovsforhør efter knivstik i Nørresundby

Der var formentlig tale om et sammenstød internt i det kriminelle miljø, da en 38-årig mand kort efter midnat, den 18. april 2024, blev stukket i brystet. Episoden fandt sted i et boligkvarter i Nørresundby. En 45-årig mistænkt blev kort efter hændelsen anholdt; han blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag.

12. april 2024

Nordjyllands Politi

To mænd anholdt for indbrud

Nordjyllands Politi skred i nat, den 12. april 2024, til anholdelse af to mænd, som politiet mistænker for at stå bag flere tilfælde af indbrudskriminalitet begået forskellige steder i politikredsen i løbet af de sidste måneder.