Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

2. oktober 2020 08:20

12-årig offer for vold

Nordjyllands Politi ved lokalpolitiet i Hjørring efterforsker sag om vold mod en 12-årig dreng samt uberettiget deling af video, der viser volden, som skete 27. september 2020 omkring en skole beliggende i Hjørring kommune.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Det oplyser lederen af lokalpolitiet i Hjørring, vicepolitiinspektør Sune Myrup. 

Vicepolitiinspektøren fortæller, at der er tale om en grov sag, hvor en 12-årig dreng fra lokalområdet er blevet udsat for vold i form af slag og spark. Volden blev udført af flere unge under 18 år, og selve episoden blev desuden optaget på flere mobiltelefoner. 

Politiet indledte øjeblikkeligt en efterforskning af sagen, der hurtigt kunne bekræfte, at videoen, der viser volden, er blevet delt på de sociale medier. 

 

Skete ved skole 

Selve voldsepisoden finder sted omkring Højene Skole den 27. september. 

”Her bliver den 12-årig dreng væltet omkuld af en større gruppe unge mennesker, hvorefter han bliver tildelt adskillige slag og spark,” forklarer vicepolitiinspektør Sune Myrup, og han tilføjer, at  politiets efterforskning lige nu retter sig mod at få identificeret den gruppe af unge mennesker, som udfører volden mod det 12-årige offer. 

”Vi har indtil videre haft tre personer på henholdsvis 13, 14 og 15 år til afhøring her på politistationen i Hjørring sammen med deres forældre og SSP-medarbejderne fra Hjørring Kommune,” fortæller Sune Myrup.

 

Delt på Snapchat

Vicepolitiinspektøren bekræfter, at videoen er blevet delt via det sociale medie Snapchat, og dette spor efterforskes massivt, understreger han:  
 
”Det er efter vores vurdering strafbart efter straffelovens § 264 d at dele sådan en video – det er det af hensynet til, at offeret ikke skal krænkes yderligere. Den deling skal stoppes.” 

På nuværende tidspunkt har Nordjyllands Politi sigtet én person for at dele videoen. 

”Men vi efterforsker fortsat det digitale spor i forhold til, hvem og hvor mange der har delt videoen, og har man delt videoen, må man påregne at blive sigtet,” pointerer Sune Myrup.

 

Del ikke videoen – det kan være strafbart 

Fra efterforskningen ved politiet, at videoen florerer blandt de unge mennesker på bl.a. Bagterp og Højene skole. 

”Derfor har kommunens SSP-medarbejdere allerede været på begge skoler for at advare mod at dele denne video, hvis man modtager den – ligesom der er skrevet hjem til alle forældre via Aula,” fortæller vicepolitiinspektør Sune Myrup, og han fortsætter: 

”Det er vigtigt, at man som forælder tager en snak med sit barn om de sociale medier og specielt om denne aktuelle video, så børnene er helt klar over, at de ikke skal dele videoen, hvis de modtager den – for de risikerer en sigtelse for at overtræde straffelovens § 264 d, hvis de deler den”, advarer Sune Myrup. 
 
Politiet har på nuværende tidspunkt ingen yderligere informationer om efterforskningen, der fortsat er i gang. 
 

Pressens kontaktperson:

* Sune Myrup, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, 4030 9359
 
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

18. september 2026

Nordjyllands Politi

Målrettet motorvejsindsats omkring Aalborg: 73 forseelser registreret

Tæt kørsel, overhaling i nødspor og brug af håndholdt mobil. 73 forseelser fordelt på 57 personer blev registreret, da politiet tirsdag satte ind mod farlig adfærd på motorvejene omkring Aalborg.

17. september 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi holder mindedag fredag den 18. september

For at ære de danske politifolk, der mistede livet under Anden Verdenskrig og i tjeneste siden da, holder Nordjyllands Politi en offentlig mindehøjtidelighed den 18. september.

10. september 2026

Nordjyllands Politi

Aalborg: 11-årig postede trusler mod skoler på TikTok – politiet har klar opfordring til forældre

Nordjyllands Politi modtog onsdag den 9. september en anmeldelse om trusler fremsat på TikTok mod tre skoler i Aalborg. Politiet reagerede prompte, og en 11-årig skoleelev blev kort efter identificeret som brugeren bag det truende indhold. Politiet opfordrer alle forældre til at være opmærksomme på deres børns adfærd online.