Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

24. oktober 2023 10:50

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 23.-24. oktober 2023

Flere færdselsuheld, tyverier og en kvinde, som smækkede døren i for en bedrager. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Færdselsuheld, Hillerød

En 38-årig mandlig bilist fra Bagsværd kørte kl. 08.02 ad Isterødvejen i nordvestlig retning i Hillerød. Samtidigt kørte en 48-årig kvindelig bilist fraVejby ad Isterødvejen i sydøstlig retning. Efter gennemkørsel af rundkørslen ved Isterødvejen og Kirkeltevej mistede hun herredømmet over bilen grundet glat føre på kørebanen, og påkørte den anden bils venstre side. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.

 

Overholdt ikke sin vigepligt, Hillerød

En 48-årig kvindelig bilist kørte i nordgående retning ad Godthåbsvej ind i krydset Godthåbsvej/Milnersvej i Hillerød, hvorved hun påkørte en 20-årig mandlig cyklist fra Hillerød, som kørte på cykel i sydøstgående retning ad Milnersvej. Beredskabspatrulje til stedet. Bilisten blev efterfølgende sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Ingen melding om personskade.

 

Mistede vejgrebet, Gribskov

En 18-årig mandlig bilist fra Vejby mistede kl. 09.24 vejgrebet på Smidstrup Strandvej i Gilleleje. Den 18-årige bilist kørte i østlig retning på Smidstrup Strandvej da det højre hjulsæt på bilen var lidt ude i noget græs/grus, hvorefter bilen mistede vejgreb, hvorefter den 18-årige bilist forsøgte at lave en opretning af bilen, men lavede en for hård opretning, hvorfor han mistede kontrollen over bilen, og påkørte et træhegn. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.

 

Tyveri fra varebil, Fredensborg

Anmeldelse kl. 10.15 om tyveri fra varebil sket mellem søndag den 22. oktober kl. 23.00 og mandag den 23.10 kl. 08.30 i Kastaniens Kvarter i Nivå. Der var skåret et hul i sidedøren, og stjålet diverse el-værktøj.

 

Tyveri fra varebil, Fredensborg

Anmeldelse kl. 13.09 om tyveri fra varebil sket mellem fredag den 20. oktober kl. 14.00 og mandag den 23.10 kl. 06.20 på Nivåvænge i Nivå. Bagerste dør brækket op i varebilen og stjålet diverse el-værktøj.

 

Sigtet for joint, Gentofte

En 18-årig mand fra Charlottenlund blev kl. 14.08 sigtet for besiddelse af en joint på Esthersvej i Hellerup.

 

Tyveri fra varebil, Gentofte

Anmeldelse kl. 15.06 om tyveri fra varebil sket mellem lørdag den 21. oktober kl. 15.00 og mandag den 23.10 kl. 06.00 på Kanalbuen i Dyssegård. Låsecylinderen i sidedøren var blevet fjernet. Alt håndværktøj inklusiv batterier stjålet – koster ikke endeligt opgjort.

 

83-årig smækkede døren i for bedrager, Egedal

Anmeldelse kl. 16.52 om forsøg på bedrageri i Ølstykke. En 83-årig kvinde fra Ølstykke var blevet ringet op af en telefonnummer, som udgav sig for at være banken. De oplyste, at hendes hævekort var blevet tømt for penge, hvorfor hun skulle lægge alle sine hævekort i en konvolut og derefter aflevere dem til en medarbejder, som ville hente dem på hendes adresse. Kort tid efter ankom en mand til adressen, og spurgte efter hævekortene. Den 83-årige havde ikke troet på manden, hvorfor hun havde lukket døren. Manden gik derefter ud på stien og forsvandt til fods. Signalement: A: mand, anden etnisk herkomst, grå hættetrøje, blåt mundbind, sort vest, brune arbejdsbukser, snakkede dansk.

 

Unge smed med kanonslag, Farum

En patrulje kørte mandag aften til Stavnsholtskolen efter en anmeldelse om, at nogle drenge smed med kanonsalg. Drengene var dog ikke at se, hverken på skolen eller i området omkring, da patruljen kom frem.

 

Var i besiddelse af hash, Slangerup

Mandag aften klokken 21.20 blev en 24-årig mand fra Valby sigtet for at være i besiddelse af hash. Manden blev truffet ved Uvelse Kirke.

 

Kvinde overfusede medpassagerer, Skodsborg

En 57-årig kvinde uden fast adresse blev mandag aften sigtet for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen. Kvinden havde forinden overfuset et ægtepar fra Nærum med skældsord og udvist aggressiv adfærd over for dem i toget i retning mod Helsingør.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

13. maj 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 12.-13. maj 2026

Tyv fortryder indbrud, brand i grill og skur, snyd ved motorvej og hindringer for politiet. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

12. maj 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten den 11.-12. maj 2026

Assistance på havn, alvorligt uheld og 14-årig i kran. Her et uddrag af døgnrapporten fra 11.-12. maj 2026.

11. maj 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 10.-11. maj 2026

Cykeltyverier, kast af genstande mod biler og spirituskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.