Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

31. juli 2024 10:54

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 30.-31. juli 2024

Spøgelsesbilist, tyverier og musik til ulempe. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Kørte mod færdselsretningen på motorvej, Rudersdal.

Tirsdag morgen klokken 9.02 fik politiet en anmeldelse om en bil, der skulle køre helt uforsvarligt på Helsingørmotorvejen ved Vedbæk. Efter anmelderens oplysninger kørte bilen med høj fart ind på en rasteplads og ud igen med det samme. Efterfølgende kørte den slalomkørsel, og overhalede en varebil inden om, hvorefter føreren mistede kontrollen over køretøjet og kørte ud i midterrabatten, ramte autoværnet og snurrede rundt. Den kørte derefter nordgående i det sydgående spor og flygtede fra stedet. Politiet fik efterfølgende flere anmeldelser om en bil af samme mærke køre hasarderet kørsel. Kl. 10.00 fik en politipatrulje kontakt til køretøjet på Præstevej syd for Ramløse. Der var fire personer i bilen, hvoraf to flygtede. To mænd på henholdsvis 26 og 30 år, den ene fra Kolding og den anden uden fast adresse, blev anholdt og fik efterfølgende foretaget en blodprøve til kontrol for narko og alkohol.

 

Butikstyveri, Helsingør

En 72-årig mand fra Kvistgård blev i går klokken 13.54 sigtet for butikstyveri. Han var gået ind i en butik på Birkedalsvej, hvor han havde taget sine egne sko af, og derefter taget et par nye sko fra

butikken på og forladt butikken. Han blev stoppet af personalet.

 

Butikstyveri, Helsingør

Butikstyveri af en flaske olie, en pølse, en pose flæskesvær, en dåse økologisk tun salat, fem stk. Kappa sokker, og tre pakker økologiske tomater, kostede i går klokken 15.00 en 29-årig mand fra Helsingør en sigtelse. Anmelderen havde oplyst, at den 29-årige mand ankom til butikken og fyldte vare ned i sin medbragte taske, men betalte kun for to varer og forlod butikken på Birkedalsvej uden at betale for resten.

 

Brandlovgivningen, Rudersdal.

En 82-årig mand fra Ellefolden i Vedbæk blev tirsdag eftermiddag sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. Han havde brugt en ukrudtsbrænder, som havde antændt en stolpe i en carport. Brandvæsnet kom til stedet og slukkede branden, og der skete ikke større skader.

 

Kurre på tråden, Helsingør

En borger kontaktede klokken 20.57 politiet med en bekymring for en ung kvinde, som var blevet råbt af på Olaf Rudes Vej af en mand, som ville have kvinden med ind i en bolig på stedet. En patrulje kørte til adressen og konstaterede, at der var tale om et kærestepar, som havde haft en kurre på tråden.

 

Musik til ulempe, Ølsted

Kort før klokken 21 kom en anmeldelse om, at der gennem flere timer var blevet spillet høj musik fra en adresse på Rønnebakken. En patrulje kørte til stedet og gav de musikglade besked om at holde lydniveauet nede.

 

Tog en alvorssnak med unge, Humlebæk

En patrulje kørte omkring klokken 22.35 til Bjerre Strand efter en anmeldelse om, at en gruppe unge råbte og kastede ting efter forbipasserende. Da patruljen traf de unge, blev der taget en alvorssnak med dem om deres opførsel.

 

Havde hash på sig, Klampenborg

En 22-årig mand fra Brønshøj blev klokken 01.12 natten til onsdag truffet af en patrulje på Strandvejen. Her blev han fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, hvilket han blev sigtet for.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

26. september 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 25.-26. september

Forsøg på bedrageri, bedrageri og tricktyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten.

25. september 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 24.-25. september

Bedrageri, forsøg på bedrageri og euforiserende stoffer

24. september 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 23.-24. september 2024

Tyverier og trusler. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi