Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

10. december 2024 11:37

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 9. - 10. december 2024

Tyveri fra person- og varebiler, bedragerier og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Tyveri fra personbil, Åvej, Værløse

En 51-årig kvinde kontaktede klokken 07.55 politiet for at anmelde, at begge sidespejle på hendes bil var blevet stjålet.

 

Lastbil i grøften, Skibby

Klokken 08.35 i går morges kørte en lastbil i grøften på Venslevleddet i Skibby. Lastbilen var i fare for at vælte, så et bjærgningskøretøj blev tilkaldt for at fastholde lastbilen, mens man tilkaldte yderligere forstærkning. Vejen blev spærret, og Movia blev underrettet om, at busser måtte finde alternative ruter.

Tyveri fra personbil, Hovedmarksvej, Charlottenlund

En 49-årig mand anmeldte mandag morgen klokken 08.52, at begge sidespejle på hans bil var blevet stjålet.

 

Bedrageri, Skibby

En 88-årig kvinde ringede klokken 10.32 mandag til politiet og oplyste, at hun den 6. december var blevet ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra banken. Manden oplyste, at der var overført 15.000 kroner fra den 88-årigess konto til en anden konto. Kort tid efter ankom en mand fra ”banken” til kvindens hjem og afhentede hendes dankort. Efterfølgende blev der hævet et større beløb fra kvindens konto.

 

Tricktyveri, Dyssegård

En medarbejder fra Blå Kors ringede klokken 10.35 til politiet og anmeldte, at der havde været to mænd inde i butikken på Søborg Hovedgade. Mens den ene havde distraheret den ansatte, havde den anden stjålet en bankpose med et større kontantbeløb.

 

Tyveri fra personbil, Smutvej, Charlottenlund

Anmelder ringede kl.13.03 og oplyste, at begge hans sidespejle var blevet stjålet.

 

Bedrageri, Gribskov

En 90-årig kvinde, der bor på Faksemosevej blev mandag mellem klokken 13 og 14 udsat for bedrageri. Hun var blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra Nordea. Kort efter havde en anden mand, hentet kvindens kreditkort på hendes adresse. Der var efterfølgende hævet et større beløb. Manden, der hentede kreditkortet, beskrives som 35-40 år gammel, cirka 170-180 cm høj og almindelig af bygning. Han havde sort kort hår og var iført briller.

 

Bedrageri, Gribskov

En 91-årig mand fra Steen-Gjærdet blev mandag klokken 14 udsat for bedrageri. Han var blevet ringet op af en mand, som formentlig udgav sig for at være fra banken. Manden havde fortalt til den 91-årige, at der foregik noget mistænkeligt på hans konti, hvorfor man ville udskifte hans betalingskort. Umiddelbart efter mødte der en person op på adressen og fik mandens betalingskort og kode. Og efterfølgende blev der hævet et større beløb på mandens konto.

 

Bedrageri, Hillerød

En 93-årig kvinde fra Enghavegårdsvej blev mandag eftermiddag udsat for bedrageri. Hun var blevet ringet op af en mand, som præsenterede sig som Mads Andersen, fra Danske Banks Sikkerhedsafdeling. Han oplyste, at der var ved at blive overført penge til Ukraine fra kvindens konto. De snakkede sammen i over 1 time. Han fik oplyst PIN koden og sagde, at kortet havde været misbrugt, og derfor skulle kvinden have et nyt. ”Manden fra banken” ville sende en anden mand, der skulle hente kortet. Han kom til kvindens bolig og kom indenfor, fik hendes kort og sagde, at han ville gå ud i bilen undersøge, hvem der misbrugte kortet. Da manden ikke kom tilbage, ringede den 93-årige kvinde til sin bank. De fortalte hende, at der var hævet penge på kortet. Den 93-årige kvinde beskriver manden, der hentede hendes betalingskort, som cirka 40 år gammel, og cirka 170-175 cm høj med almindelig kropsbygning. Han havde kort sort hår, og var iført en sort jakke.

 

Brandstiftelse, Lyngby-Taarbæk

Klokken 02.02 fik politiet en anmeldelse om en brand i et kælderrum på Lundtofteparken. Branden vurderes som påsat.  Beboerne i opgangen blev kortvarigt evakueret, men ingen er kommet til skade. Klokken 02.36 var branden slukket af brandvæsnet men kælderrummet udbrændte. En person er blevet anholdt i sagen, og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Lyngby i dag klokken 14. formiddag.

 

Tyveri fra varevogn, Helsingør

Natten mellem mandag og tirsdag blev der begået indbrud i en varevogn, som var parkeret på Rytterbakken.  En rude i passagerdøren var blevet smadret og døren åbnet. Der var stjålet forskelligt elværktøj.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

12. december 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 11.-12. december 2024

Flere færdselsuheld, kørsel uden førerret og brand i shelter. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

11. december 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 10.-11. december 2024

Tyverier, narkofund og kørsel uden førerret. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

9. december 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 8.-9. december 2024

Tyveri fra personbiler, spirituskørsel og indbrud. Her er et uddrag af døgnrapporten.