Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

3. april 2025 11:41

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 02.-03. 2025

Fulde mænd, bedrageri og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Råbte efter forbipasserende, Gentofte

Klokken 15.33 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd på henholdsvis 51 år og 65 år sad og drak øl og var berusede på Gentoftegade. De sad og råbte efter folk, der gik forbi. Politiet ankom og tog en snak med de to mænd. De fik en ekstra chance for at opføre sig ordentlig og nyde det gode vejr.

 

Kontaktbedrageri, Charlottenlund

En ukendt mand bankede onsdag mellem klokken 14.25 og 15.00 på døren hos en 94-årig kvinde i Charlottenlund. Han udgav sig for at være fra hjemmeplejen og påstod, at han skulle forny hendes kreditkort. Kvinden udleverede kortet, og før det blev spærret, nåede manden at hæve 2000 kroner.

 

Euforiserende stoffer, Hillerød

På en parkeringsplads ved Østervang i Hillerød traf en patrulje klokken 18.05 en 34-årig mand med ukendt adresse. Da politiet henvendte sig, forsøgte han at skille sig af med noget under sin bil, som senere viste sig at være seks pølsemandsposer med hash. Ved en visitation blev han fundet i besiddelse af yderligere en klump hash. Den samlede mængde blev opgjort til 12,4 gram, og den 34-årige blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

 

Euforiserende stoffer, Hillerød

En patrulje traf klokken 18.31 to unge mænd, der sad på en bænk på Fredskovhellet i Hillerød. Den ene, en 21-årig mand fra Frederikssund, blev taget i at ryge en joint, mens den anden, en 24-årig mand fra Hillerød, havde tre poser hash liggende i skødet. Begge blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Den samlede mængde blev opgjort til 3,2 gram.

 

Narkokørsel, Virum

En 22-årig mand fra Valby blev klokken 20.12 standset på Hummeltoftevej i Virum og sigtet for at køre bil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

17. juni 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 16.-17. juni 2026

Udenlandske drenge snuppet af butiksdetektiv i Bilka, cyklist brækkede armen ved påkørsel og cyklist på racercykel bevidstløs efter sammenstød med kollega. Her er et uddrag af døgnrapporten.

16. juni 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 15.- 16. juni 2026

Bil smadret af jernplade, kabeltyveri, ejendom brændt ned og gaderøveri. Hermed et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

15. juni 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 14.-15. juni 2026

Trafikuheld, løsnede bolte på biler og tyveri af kabeltromler. Her er et uddrag af døgnrapporten.