Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

2. oktober 2026 11:41

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 1. - 2. oktober 2026

Kontaktbedrageri, indbrudstyve taget på fersk gerning og brand. Hermed et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi 1. og 2. oktober.

Kontaktbedrageri, Halsnæs

En kvik genbo anmeldte på vegne af en 78-årig kvinde, at den ældre dame havde modtaget et opkaldt af ”Jesper Juhl fra Jyske Bank”. ”Bankmanden” havde spurgt den 78-årige, om hun havde handlet på internettet, da der var hævet 3000 kroner fra hendes konto. Da kvinden svarede nej, ønskede ”bankmanden” at spærre hendes kort, hvorfor ”Adam Andersen” ville komme og hente kortet. Kort tid efter blev der hævet 3000 kroner fra kortet. Den ældre dame mente ikke, at hun havde givet nogen af personerne sin pinkode.

 

Indbrudstyve fanget på fersk gerning, Kgs. Lyngby

Nordsjællands Politi observerede klokken 13.30 under en anden opgave en ældre slidt personbil på franske plader, som kørte langsomt rundt i et villakvarter. To civile patruljer observerede herefter bilen og de tre personer, som sad i bilen, gennem flere timer. Efter flere timer forlod to mænd bilen for at begå indbrud i en villa, mens en kvinde blev siddende i bilen. Da de to mænd steg ud fra gerningsstedet, blev de anholdt af politiet, ligesom kvinden i bilen blev anholdt. De tre, en 45-årig mand, en 27-årig kvinde og en 26-årig mand, viste sig at være fra Rumænien. De bliver fredag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby.

 

Cigaret årsag til brand på altan, Hellerup

En 52-årig mand blev torsdag omkring 16.30 sigtet for at have startet en brand ved at have kastet en cigaret ned i en murerspand med papir, der stod på villaens altan på 1. sal. Ved politiets ankomst var brandvæsen og ambulance i gang på stedet, og alle personer i huset var ude. Ingen personer kom til skade ved branden. Manden, der også var ejeren af huset, blev sigtet for at have overtrådt beredskabsloven.

 

Brand i skur i børnehaven, Nærum

Natten mellem torsdag og fredag opstod der brand i et skur i børnehaven ”Tudsen” i Nærum. Der stod høje flammer op fra skuret, og flammerne steg ca. 10 m. op og nåede op til nogle store træer, som stod omkring skuret. Da politiet ankom, var brandvæsenet ved at slukke branden med vand. Skuret nåede at brænde halvt ned, inden ilden blev slukket. Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået. En nabo til børnehaven havde forklaret, at han var vågnet ved, at der kom lysglimt fra børnehavens grund. Han havde ikke hørt anden støj fra matriklen.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

1. oktober 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 30. sep.-1. okt. 2026

Kontaktbedragerier mod ældre, tyveri fra byggeplads, vanvidskørsel og beslagslæggelse af motorcykel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

30. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 29.- 30. september 2026

Kontaktbedragerier, vold og tyveri fra varebil. Hermed et uddrag af døgnrapporten hos Nordsjællands Politi

29. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 28.-29. september 2026

Flere forsøg på kontaktbedrageri, et der lykkedes og 12-årig på elcykel. Her er døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.