Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 11. - 12. oktober 2026
Tyveri fra ridecenter, indbrud og biltyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Sadeltyveri, Fredensborg
Natten mellem lørdag og søndag blev der begået indbrud i et ridecenter i Fredensborg. Tyvene havde brudt døren til et opbevaringsrum op og stjålet flere end ti sadler.
Indbrudstyve anholdt i stjålen bil, Fredensborg
En 30-årig mand og en 28-årig kvinde blev i går eftermiddags klokken 16.55 anholdt i en bil på Herredsvejen i Hillerød. Ud over den 30-årige mand var spiritus- og narkopåvirket, samt kørte bil, selv om han havde fået frataget sit kørekort, så er han mistænkt for at have begået indbrud i en ville i Kokkedal. Her er han mistænkt for at have stjålet bilnøglerne til en bil, han efterfølgende kørte væk i. Bilen blev imidlertid set ved en bilforhandler i Birkerød, hvor der blev stjålet et sæt nummerplader. De plader sad på bilen, da politiet standsede den og anholdt de to personer. I bilen og ved en efterfølgende ransagning fandt politiet desuden en række forskellige tyvekoster – blandt andet et kreditkort, et ur og et golfsæt.
Varm aske antændte hegn, Gribskov
Søndag aften ved 21-tiden blev brandvæsnet og politiet sendt til en brand i Gribskov. Der var gået ild i et raftehegn ved et sommerhus. Det viste sig, at der var blevet hældt varm aske ud i en kompostbunke, som så havde antændt en brand i raftehegnet. Ingen kom til skade og brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, men sagen kostede en 58-årig mand en sigtelse for overtrædelse af beredskabslovgivningen.