Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

2. juni 2023 11:23

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 1.-2. juni 2023

Brand, færdselsuheld og bedrageri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Frontalt sammenstød, Hillerød

Torsdag kl. 11.23 stødte to biler, den ene ført af en 70-årig mand fra Allerød, den anden af en 80-årig mand fra København, der desuden havde en 52-årig kvinde fra København som passager, sammen på Hillerødmotorvejens forlængelse nord for Brødeskovvej. De tre personer blev bragt på hospitalet, to af dem i kritisk tilstand. Ulykken skabte større trafikale udfordringer i området, da begge vejbaner var spærret. Dette betød blandt andet, at folk begyndte at lave ulovlige U-vendinger, hvilket skabte flere farlige situationer. Der blev åbnet op igen for trafikken kl. 13.27.

Påkørte lygtepæl med bil, Humlebæk

En 89-årig mand fra Humlebæk mistede torsdag kl 13.54 kontrollen over sit køretøj, hvorefter han kørte henover midterrabatten og ind i en lygtepæl, som han derefter trak med under køretøjet i 30-50 meter. Ingen meldinger om personskade. 

 

Spritkørsel, Kokkedal

En 66-årig kvinde fra Kokkedal holdt kl. 15.12 stille for rødt i et lyskryds på Fredensborg Kongevej. Samtidigt kørte en 56-årig mand fra Kokkedal ad samme vej med cirka 50 km/t, man bremsede ikke op ved krydset, hvorved han påkørte den 66-årige kvinde bagfra. Den 56-årige blev sigtet for spirituskørsel og bragt til nærmeste hospital for blodprøveudtagelse. Ingen melding om personskade.

Kørte bil uden førerret, Fredensborg

En 71-årig mand fra Nødebo blev kl. 16.21 sigtet for at køre bil på Nødebovej uagtet, at han ikke havde førerret. 

Forsøg på bedrageri, Jægerspris

KL. 17.07 fik vi en anmeldelse fra en 70-årig mand fra Jægerspris, som netop havde været udsat for forsøg på bedrageri. Den 70-årige var blevet kontaktet af en ukendt mand, der oplyste, at han var fra banken. Gerningsmanden oplyste til forurettede, at der uberettiget var hævet flere tusinde kroner fra den 70-åriges konto, og at gerningsmanden derfor ville komme og afhente hans kort og kode på adressen. Manden bad den 70-årige om at hænge kort og pinkode i en pose på døren. Vi sendte en patrulje til stedet, men ingen gerningspersoner ankom. 

Sigtet for hash, Helsinge

En 17-årig ung mand fra Frederiksværk blev kl. 18.30 sigtet for besiddelse af hash på Nygade i Helsinge. 

 

Brand i bil, Ølstykke

Klokken 01.02 natten til fredag kom en anmeldelse om en brand i en bil på Ryttervænget. Det formodes, at branden er påsat, da bilens passagerrude var knust og kabinen udbrændt. Sagen undersøges nu nærmere.

Beruset mand bortvist, Frederikssund

En patrulje måtte klokken 02.22 natten til fredag køre til Frederikssund Station, hvor en 31-årig beruset mand fra Ballerup måtte bortvises fra toget.

Mistænkelig mand i indkørsel, Hillerød

En mand vakte klokken 04.05 natten til fredag mistanke, da han cyklede op ad indkørslen til en bolig på Drosselvej og kiggende ind af vinduerne, hvorefter han igen forsvandt fra stedet. Manden beskrives som 25-35 år, 180-190 cm høj, kaukasisk, almindelig af bygning med kort mellemblondt hår og høje tindinger. Han var iført grå trøje, sort vest, blå jeans, sorte sneakers med hvide såler og cyklede på en mountainbike.

 

 

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

26. juli 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi uddrag af døgnrapporten 2626 juli 2024

Vanvidsbilist, færdselsuheld og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

25. juli 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. - 25. juli 2024

Butikstyveri, narkokørsel og tyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

24. juli 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. - 24. juli 2024

Butikstyveri, tyveri og vanvidskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.