Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

15. oktober 2026 09:55

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 13 - 15. oktober 2026

Tyveri, kontaktbedrageri, brand og hashfund.. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Tyveri fra byggeplads, Lyngby Taarbæk

Mellem mandag klokken 15 og tirsdag morgen blev der begået indbrud på en byggeplads på Klampenborgvej. Flere af firmaerne på byggepladsen havde fået stjålet forskelligt værktøj fra containere og værktøjsbokse.

 

Hampeplanter og skunk, Hillerød

En 39-årig mand fra Hillerød blev tirsdag formiddag sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. I en forbindelse med en aktion mod narko havde en politipatrulje narkohunden Vaks med, og den markerede foran en dør i en opgang. Da politiet bankede på og kom indenfor kunne de konstatere, at der i lejligheden var to væksttelte med fire hampeplanter, lige som der i stuen stod en krukke med en stor mængde skunk. Skunk, planter og væksttelte blev beslaglagt, og manden kan se frem til en bøde.

 

Indbrud i varevogn, Gribskov

Mellem midnat og klokken 15 i tirsdags blev der begået indbrud i en varevogn, som holdt parkeret på Holmemosen. Tyven havde skaffet sig adgang til bilen ved at bore hul i sidedøren. Der var blevet stjålet en skruemaskine og en støvsuger.

 

Kontaktbedrageri, Allerød

En 77-årig kvinde fra Allerød blev i tirsdag eftermiddags udsat for kontaktbedrageri. Hun var blevet ringet op af en person, som sagde, at han ringede fra banken, og som oplyste, at der var ved at blive hævet penge fra kvindens konto. Under samtalen blev der banket på kvindens dør af en mand, der fik udleveret kvindens bankkort. Efterfølgende blev der hævet et større beløb fra kvindens konto. Den 79-årige kvinde beskriver manden, som kom til hende bopæl som: Dansk af udseende, mellem 25-35 år gammel og cirka 180-190 cm høj med almindelig kropsbygning. Han havde sort kort hår, og var iført en sort bluse med noget hvidt på samt sorte bukser.

 

Kørte påvirket med hash i bilen, Helsingør

Klokken 02.07 natten til onsdag bemærkede en politipatrulje en bil med en 25-årig mand bag rattet, som tidligere på dagen var blevet sigtet for lov om euforiserende stoffer. Selv om patruljen satte udrykning på, så var manden ikke villig til at standse, og forsøgte at køre væk, men kort efter fandt patruljen den 25-årige. Da politiet ransagede hans bil, blev der fundet en stor mængde hash under førersædet. På mandens bopæl fandt politiet desuden en mindre vægt samt en større mængde luk-let poser, som indikerede, at der var tale om salg af euforiserende stoffer, hvorfor han blev sigtet, anholdt og taget med på stationen.

 

Cyklist ramt af bil, Helsingør

Klokken 09.21 onsdag morgen blev 80-årig mand ramt af en bil i en venstresvingsulykke på Rosenkildevej. Cyklisten kom til skade og blev kørt på hospitalet.

 

Tyveri fra varevogn, Lyngby-Taarbæk

Natten mellem tirsdag og onsdag blev der begået indbrud i en varevogn, som holdt parkeret på Agermånevej. Tyven stak af med forskelligt værktøjer og redskaber.

 

Brand på toilet, Gentofte

Onsdag klokken 14.49 blev politi og brandvæsen kaldt til en brand i en offentlig toiletbygning på Tranegårdsvej. Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, men de efterfølgende undersøgelser pegede på, at branden kunne være påsat. Ingen personer kom til skade.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

13. oktober 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 12. - 13. oktober 2026

Hittehash og forsøg på indbrud. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

12. oktober 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 11. - 12. oktober 2026

Tyveri fra ridecenter, indbrud og biltyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

9. oktober 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 8. - 9. oktober 2026

Tyveri fra båd og forretning, en ko på flugt og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.