Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

17. september 2026 10:27

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 16.- 17. sep. 2026

Kontaktbedragerier mod ældre, tyveri af ladekabler og mand med cykel mod motorvej. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Kontaktbedrageri, Hundested og Espergærde

En 68-årig mand kontaktede onsdag klokken 9.40 politiet på vegne af sin onkel, en 89-årig mand, der onsdag eftermiddag var blevet udsat for kontaktbedrageri. Manden oplyste, at den 89-årige onkel var blevet ringet op af en, der udgav sig for at være for Danske Bank, og der efterfølgende var mødt en velklædt og velformuleret mand op og af hentede den 89-åriges dankort.

 

Klokken 15.01 modtog politiet en anmeldelse om, at en 94-årig kvinde fra Espergærde var blevet udsat for kontaktbedrageri. Hun blev kontaktet telefonisk af en mand fra ”Danske Bank”, hvorefter to personer var mødt op på hendes adresse og havde fået udleveret hævekort og forskellige guldsmykker. Heriblandt en vielsesring, hvor der var indgraveret et navn. Der blev efterfølgende hævet penge fra kvindens bankkonto inden, at den blev spærret.

 

En time senere klokken 16.10 modtog en anden 85-årig kvinde fra Espergærde et opkald, hvor en person, en mand, udgav sig for at være fra banken. Personen havde oplyst kvinden om nogle mistænkelig overførsler, hvorfor en fra banken ville møde op på hendes adresse. Kvinden var blevet franarret et dankort med tilhørende kode samt diverse guldsmykker. Herunder en guldhalskæde, hvor der var et vedhæng af et “i”. Der blev desuden hævet 15.000 kr. fra kontoen.

 

Tyveri af ladekabler, Ålsgårde og Helsingør

Anmeldelser af tyverier af ladekabler til elbiler fortsætter. Politiet modtog i løbet af onsdag i alt fire nye anmeldelser, der, som dagen forinden, var foregået i Helsingør og Ålsgårde mellem tirsdag og onsdag. Ladekablerne var blevet klippet over i begge ender og taget med derfra.

 

Trak cykel mod motorvejen, Rudersdal

Onsdag aften ved 18.44-tiden fik politiet flere anmeldelser om en ældre mand, der trak sin cykel ned mod motorvejen ved Gammel Venlighedsvej. Heldigvis kørte en ambulance forbi og tog manden med.

 

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

16. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 15.-16. sep. 2026

Euforiserende stoffer, indbrud, lommetyveri, brand, kontaktbedrageri og klippede ladekabler. Her er et uddrag af døgnrapporten.

15. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 14.- 15. sep. 2026

Knallertkører påkørt, kontaktbedragerier, hærværk på skole og ild i grill. Her er et uddrag af døgnrapporten.

14. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 13.-14. september 2026

Hærværk mod bil, elg løs og stenkast mod S-tog og fra motorvejsbro. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.