Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

20. juli 2026 10:53

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 19. - 20. juli 2026

Tyveri og spritkørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Tyveri, Furesø

Søndag formiddag kontaktede en 91-årig kvinde politiet for at anmelde, at hun dagen før havde fået stjålet et guldarmbånd. Kvinden havde fortalt politiet, at hun havde lukket en mand ind i sin lejlighed, som havde ringet på og sagt, at han var fra hjemmeplejen. Han skulle smøre kvindens ben ind i creme. I den forbindelse havde manden sagt, at hun ikke burde have guldarmbånd på, når hun havde gigt, hvorefter kvinden havde taget armbåndet af og lagt det på et bord. Da manden havde forladt lejligheden, opdagede kvinden, at hendes guldarmbånd var væk.

 

Spirituskørsel, Fredensborg

En 41-årig kvinde fra Espergærde blev natten til mandag klokken 00.37 sigtet og anholdt for spirituskørsel på Humlebæk Strandvej. Hun var kommet kørende med ca. 25 km/t i nordlig retning ad Humlebæk Strandvej, da hun i krydset med Fredensborgvej påkørte en lysmast. Der skete ingen personskade. Og kvinden fik efterfølgende taget en kontrollerende blodprøve.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

7. august 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 6.- 7. august 2026

Irske håndværkere, tyveri og spritituskørsel. Hermed et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

6. august 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 5. - 6. august 2026

Ferrari i hegn, brand i villa, hærværk og tyveri fra Bakken. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

5. august 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 4.-5. august 2026

Hasarderet kørsel, falsk tagmand og bedrageri af 80-årig kvinde. Her er et uddrag af døgnrapporten.