Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 19.-20. maj 2026
Brande, tyveri fra personbil og ko på besøg. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Røgudvikling på Gentofte Hospital, Hellerup
Tirsdag klokken 10.08 modtog politiet en anmeldelse om, at der var opstået røgudvikling fra et rør på Gentofte Hospital. I forbindelse med rødudviklingen kunne der også lugtes gas fra røret. Brandvæsenet blev tilkaldt til stedet, hvor det viste sig, at der have pågået nogle generatorprøver, som havde været årsag til røgudviklingen. Driftslederen på hospitalet oplyste om, at de hver måned gennemførte generatorprøver. Både Gentofte Hospital og Herlev Hospital blev orienteret om, at der ikke var tale om en brand.
Røg i beboelsesområde, Ølsted
Politiet modtog tirsdag klokken 10.50 en anmeldelse om, at der opsteg meget sort røg i området Dalvænget og Strandvænget i Ølsted. Området var præget af den sorte røg, og anmelderen oplyste, at det også lugtede kraftigt af røg i hele området.
Anmelderen kunne ikke se, hvor røgen konkret kom fra. Brandvæsenet blev tilkaldt til stedet, men kunne ikke konstatere røgskyer eller lignende. Ved en rundering i området kunne det konstateres, at der blevet grillet mad over bål, som kunne være årsag til røgudviklingen.
Tyveri fra personbil, Frederikssund
En hvid Suzuki Swift blev tirsdag kort før klokken 12 udsat for indbrud. Bagdøren på passagersiden var brudt op med tydelige mærker efter et koben, og et koben blev fundet ved siden af bilen. Der blev stjålet en Phoenix-forstærker fra bagagerummet. Ejeren havde endnu ikke overblik over, om der manglede flere genstande, da hun ønskede at bevare eventuelle spor i bilen. Der var ingen overvågning på stedet.
Ukrudtsbrænder skyld i brand i skur, Slangerup
Tirsdag klokken 14.43 var en ukrudtsbrænder skyld i brand i et skur af træ. Hele skuret brændte ned, men der var ikke fare for spredning. Der var dog gennem længere tid røgudvikling fra det nedbrændte skur. Brandvæsenet var til stede på stedet.
Ko på besøg, Frederikssund
En kvinde fra Jægerspris kontaktede i går aftes politiet ved 23.30-tiden, da der stod en ko uden for hendes dør. Det viste sig at være en kalv, som var sluppet ud af indhegningen på et nærliggende landbrug. Ejeren kom hurtigt og hentede sin kalv.
Grill forårsagede brand, Gribskov
Klokken 02.48 fik politiet en anmeldelse om en brand i et hus på Helsingevej. Undersøgelser på stedet peger på, at gløder fra en grill har startet branden på terrassen, som spredte sig til husets tag. Ingen personer kom til skade, og branden var under kontrol ved 3.30 tiden.