Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

23. juli 2026 11:34

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 22. - 23. juli 2026

Vanvidskørsel og bedrageri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Vanvidskørsel, Ølstykke, Egedal

Onsdag ved 16.30 tiden opdagede en færdselspatrulje en bil på Gammel Roskildevej i Ølstykke, som kørte alt for hurtigt, overhalede indenom og kørte hasarderet. Patruljen kørte efter bilen, som satte farten op og endte med at ramme et skilt i en rundkørsel på Stadionvej. Her løb tre personer fra bilen, men de blev kort tid efter anholdt. Da man efterfølgende ransagede bilen, fandt man en pæn mængde narko gemt under førersædet. Føreren – en 22-årig mand fra Frederikssund - blev sigtet for salg af narkotika, Bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

 

Bedrageri, Lyngby-Taarbæk

En 87-årig kvinde fra Kgs. Lyngby blev i går udsat for bedrageri. Hun var blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra kommunen, og som fortalte, at de ville sende en kollega fra kommunen til forurettede adresse med henblik på at afhente hendes kreditkort. Kreditkortet skulle manden bruge til at hente forurettedes medicin. Manden fra ”hjemmeplejen” havde efterfølgende hentet kvindens kreditkort. Vestegnens politi har anholdt to personer, som blandt andet er mistænkt for bedrageriet i Lyngby.

 

Bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken, kommunen eller fra politiet:

 

  • Det er svindel, hvis en person ringer og siger, at han eller hun er fra en bank fra politiet eller en anden offentlig myndighed, og siger, at der er noget galt med din konto, og de vil komme og hente dine bankkort, kontanter eller smykker.
  • Eller beder dig om at overføre penge til en anden konto
  • Eller beder dig om dine MitID-oplysninger eller PIN kode.
  • Banker og offentlige myndigheder vil ALDRIG møde op på din bopæl og bede om at få dine bank- og kredit kort samt koderne til dem.
  • Banker og offentlige myndigheder vil ALDRIG bede om dine bank koder eller MitID-oplysninger over telefon, mail, eller sms.
  • Afbryd samtalen med det samme, hvis en fremmed begynder at tale om penge, bankkonti, kreditkort eller  værdigenstande. Smæk røret på - Du behøver ikke at være høflig.
  • Svindlere kan udgive sig for at være en ven, et familiemedlem, din bank, kommunen eller politiet.
  • Kontakt politiet på 114.

Hjælp dine ældre pårørende eller venner med at få hemmeligt telefonnummer.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

22. juli 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 21. - 22. juli 2026

Tricktyverier. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

21. juli 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 20. - 21. juli 2026

Tyveri og fup håndværkere. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

20. juli 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 19. - 20. juli 2026

Tyveri og spritkørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.