Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

23. juni 2026 11:50

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 22.-23. juni 2026

Tricktyveri, brand ved sommerhus, naturbrand og falske håndværkere. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Tricktyveri, Hørsholm

Nordsjællands Politi modtog mandag en anmeldelse om tricktyveri i Hørsholm. Her havde en mand af østeuropæisk udseende henvendt sig til kvinde for at få hjælp til at finde vej til hospitalet, hvor hans syge mor angiveligt var. Da anmelderen – en 73-årig mand – havde sat sig ind i sin bil, havde manden sat sig ind på passagersædet, hvor han tog et kort frem og foldede det ud over midterkonsollen. Imens lykkedes det for tricktyven at tage hans pung op ad lommen, fjerne hans kreditkort og lægge pungen tilbage. Manden beskrives som: østeuropæisk af udseende, 35-45 år gammel, 170-180 centimeter høj, kraftig af bygning med kort, brunt hår.

 

Brand ved sommerhus, Gribskov

Mandag klokken 12.26 modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse om naturbrand i et sommerhusområde i Gribskov. Et buskads ti meter fra et sommerhus bygget i træ stod i flammer, og der var ingen på adressen. Ved efterforskning kom det frem, at en bedstefar havde ladet sit fireårige barnebarn tænde en bunke tørre blade med tændstikker kortvarigt dagen forinden. De hældte vand over efter ganske kort tid, da de blev enige om, at det var en dum idé. Efterfølgende kørte de fra sommerhuset. Der stod fortsat en 10 liters vandkande på stedet, hvor branden var opstået.

 

Naturbrand, Frederiksværk

Politiet modtog mandag klokken 13.55 en anmeldelse om, at var opstået en brand i et mindre naturområde tæt ved en vej. Det afbrændte område målte ca. 6 x 1 meter. Årsagen til branden er ukendt, og der er hverken fundet vidner, videoovervågning eller genstande, der kan belyse brandårsagen.

 

Falske håndværkere, Smørum

Klokken 14.40 mandag havde to engelsktalende mænd henvendt sig hjemme hos en kvinde i Smørum og tilbudt hende hjælp med husets tagrender. Mændene ankom i en stor blå varevogn på udenlandske nummerplader med to brede hvide striber langs siden. Kvinden afviste mændenes tilbud, som herefter forlod stedet uden yderligere hændelser. Nummerpladen på varevognen blev ikke aflæst.

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

22. juni 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands polit: uddrag af døgnrapporten 21.-22. juni 2026

Bedrageri, forsøg på bedrageri, tyveri af elektronikaffald og fem løse lamaer. Her er uddrag af døgnrapporten.

19. juni 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 18.-19. juni 2026

Kontaktbedragerier af ældre og tricktyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

18. juni 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 17.-18. juni 2026

Vold i trafikken, kontaktbedrageri, afpresning, tyveri fra byggeplads og løsnede bolte på bil. Her er et uddrag af døgnrapporten.