Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

26. august 2026 11:57

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 25.-26. august 2026

Bedragerier og tricktyverier. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Kontaktbedrageri, Hillerød

En 83-årig kvinde blev mandag udsat for kontaktbedrageri. Kvinden var blevet kontaktet telefonisk af en kvinde, som havde sagt, at hun ringede fra banken på grund af nogle mistænkelige transaktioner på den 83-åriges konto i Belgien. Derfor ville der komme en person fra banken og afhente kvindens kreditkort. Et stykke tid efter var der dukket en mand op på den 83-åriges adresse, som var gået ind i hendes hus og taget hendes kreditkort op af hendes pung. Efterfølgende var der hævet et større beløb på kvindens konto.

 

Kontaktbedrageri, Allerød

Klokken 14.22 tirsdag fik politiet en anmeldelse fra en 85-årig kvinde i Lynge, som fortalte, at en mand havde været i hendes hjem og gennemrodet hendes skuffer og skabe. Forinden var hun flere gange i løbet af dagen blevet ringet op fra et skjult nummer, hvor en person, sagde han ringede fra banken, og spurgte ind til, hvilke værdigenstande hun havde, lige som han havde sagt, at der havde været mærkelige overførsler fra hendes konto. Kort efter kom en mand til kvindes bopæl, hvor han gik ind og gennemroede flere skuffer og skabe. Da der umiddelbart efter kom en hjemmehjælper på besøg, stak manden af. Den 85-årige kvinde beskriver manden, som var i hendes lejlighed som: En cirka 30-årig mand, som var cirka 185-190 cm høj og kraftigt bygget. Han var iført sort tøj, var sydlandsk af udseende, og havde tatoveringer ned ad begge arme.

 

Kontaktbedrageri, Helsingør

Tirsdag eftermiddag blev en 88-årig kvinde i Espergærde udsat for bedrageri. En person, der udgav sig for at være fra banken, havde ringet gentagne gange, og efterfølgende var en person dukket op på kvindens adresse og havde fået udleveret hendes kreditkort og pinkode.

 

Tricktyveri, Halsnæs

Mandag aften blev en 90-årig kvinde fra Halsnæs offer for et tricktyveri. Kvinden havde siddet i sin stue og set tv, da det bankede på hendes terrassedør. Uden for stod en kvinde med en buket blomster og en kage, som fortalte, at hun var flyttet ind i et af nabohusene, og ville hilse på sine nye naboer. Under samtalen siger kvinden, at hun får brunt vand ud af sin vandhane, og spørger den 90-årige om hun oplever det samme. De to går sammen ud på badeværelset, hvor de kunne konstatere, at der ikke var nogle problemer. Da kvinden havde forladt huset, konstaterede den 90-årige kvinde imidlertid, at hendes smykkeskrin var forsvundet. Kvinden som bankede på terrassedøren beskrives som: Cirka 30-35 år gammel, cirka 175 cm høj med kort hår og lys i huden.

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

25. august 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 24.-25. august 2026

Bedragerier. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

24. august 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten inklusive weekenden 21.-24. august 2026

Kontaktbedragerier, vanvidsbilist og løsnede hjulbolte. Her er et uddrag af hændelserne i Nordsjællands Politi fra den 21. august til klokken 07.00 den 24. august.

21. august 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 20.- 21. august 2026

Færdselsuheld, tyveri, bedrageri. Her er et uddrag fra døgnrapporten hos Nordsjællands Politi.