Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

27. marts 2023 11:28

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 26.-27. marts 2023

Tyveri, alkohol og trafik. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Butikstyveri, Hillerød

En 29-årig mand fra Bagsværd er sigtet for butikstyveri i Rema 1000 på Milnersvej i Hillerød.

 

Påkørte parkeret bil, Nivå
En 37-årig mand fra Charlottenlund påkørte søndag kl. 18.56 en parkeret bil på Lindehøj, da han blev blændet af solen. Begge biler blev skadet i uheldet, men der er ingen meldinger om personskade.

Beruset mand hentet i toget, Hørsholm

En patrulje kørte søndag kl. 21.00 ud til Kokkedal station da DSB havde oplyst, at der sad en mand i toget og skabte uro. Ved ankomst kunne patruljen konstatere, at der var tale om en 57-årig meget beruset mand, der var så påvirket af alkohol, at han ikke kunne tage vare på sig selv. Manden blev derfor anholdt, så han kunne blive ædru i forsvarlige omgivelser.  

Mistænkelige mænd på p-plads, Farum

Klokken 02.10 natten til mandag ringede en borger til politiet og fortalte, at en mand luskede rundt på Frederiksborgvej, hvor han lyste ind i bilerne. En patrulje blev sendt til stedet, men den mistænkelige mand var ikke at finde i området.

Mand i have, Holte

En patrulje kørte klokken 02.58 til Rudershøj, hvor en beboer havde set en mand løbe ud fra sin have og derfor straks kontaktede politiet. Det lykkedes dog ikke patruljen at finde manden.

Varebil skabte kø, Hillerødvejen

Trafikanterne på Isterødvejen mellem Fredensborgvej og Overdrevsvejen fik længere rejsetid, da et dæk på en varebil klokken 06.46 sprang. Da det ikke var muligt at skubbe varebilen ind til siden, måtte chaufføren og de øvrige trafikanter afvente, at vejhjælp kom til stedet og fik fjernet bilen. Der skete ingen personskade ved uheldet.

 

Indbrudsoversigt uge 12

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

19. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 18.- 19. april 2024

Tyveri, spirituskørsel og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

18. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 17.- 18. april 2024

Parkering endte i butiksrude, butikstyveri og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

17. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. - 17. april 2024

Brand, tyveri, narko- og spirituskørsel . Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.